Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rapport: Hvert sjette barn i verden lever i en konfliktzone

357 millioner børn lever i konfliktzoner. Det er en stigning på 75 procent siden begyndelsen af 1990'erne.

»Vi ser en chokerende stigning i antallet af børn, der vokser op i områder berørt af konflikter, og som er udsat for de mest forfærdelige former for vold, som man kan forestille sig,« siger Helle Thorning-Schmidt, administrerende direktør i Save the Children og tidligere statsminister i Danmark.

Flere børn end nogensinde før lever i konfliktzoner og risikerer at blive udsat for vold eller dø.

Det konkluderer Save the Children, der er Red Barnets internationale afdeling, i en ny rapport torsdag.

Således lever mindst 357 millioner børn - eller hvert sjette barn på verdensplan - i dag i konfliktzoner. Det er en stigning på 75 procent siden begyndelsen af 1990'erne.

Øget urbanisering, længere løbende konflikter og en stigning i antallet af skoler og hospitaler, der er målrettet angreb, har øget faren for børnene, oplyser Save the Children.

Andre trusler mod dem omfatter bortførelse og seksuel vold.

»Vi ser en chokerende stigning i antallet af børn, der vokser op i områder berørt af konflikter, og som er udsat for de mest forfærdelige former for vold, som man kan forestille sig,« siger Helle Thorning-Schmidt, administrerende direktør i Save the Children og tidligere statsminister i Danmark.

»Børn lider under forhold, som ingen børn nogensinde burde - fra seksuel vold til at blive brugt som selvmordsbombere. Deres hjem, skoler og legepladser er blevet til slagmarker,« tilføjer hun.

Tal fra FN viser ifølge rapporten, at flere end 73.000 børn er blevet dræbt eller kvæstet i 25 konflikter siden 2005, da organisationen begyndte at føre statistik.

Siden 2010 er antallet af børn, der er blevet dræbt eller lemlæstet i konflikter, steget med knap 300 procent.

Nødhjælpsorganisationer mener, at det egentlige tal er langt højere, eftersom det er svært at verificere antal døde og sårede i konfliktzoner.

Den forværrede situation for børn i konfliktramte områder skyldes ifølge Save the Children et øget antal kampe i byer og stigende brug af bomber i tætbefolkede områder.

Børn i Mellemøsten er mest tilbøjelige til at bo i en konfliktzone. Det gælder således for to femtedele af alle børn i regionen. Dernæst følger Afrika, hvor 20 procent af alle børn bor i krigshærgede områder.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.