Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rapport frikender passagerer og besætning på MH370

Der er ikke grundlag for at mistænke besætning eller passagerer på flyet, der på mystisk vis forsvandt i 2014.

Paris. Et baggrundstjek på samtlige passagerer og besætningsmedlemmer på flyet MH370, der under mystiske omstændigheder forsvandt i 2014, slår fast, at der ikke er grundlag for at rette mistanke mod nogen om bord.

Det siger kilder til nyhedsbureauet AFP.

I Frankrig har man iværksat en selvstændig undersøgelse af flyets forsvinden, da der var fire franskmænd blandt de 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer.

Efterforskere og undersøgelsesdommere mødtes torsdag med pårørende til de fire dræbte franskmænd for at redegøre for efterforskningen.

De pårørende fik at vide, at baggrundstjekket på passagerer og besætningsmedlemmer var endt uden resultat. Det siger kilder tæt på efterforskningen ifølge AFP.

Ghyslain Wattrelos, der mistede sin kone og to børn, bekræfter oplysningerne.

- De fortalte os, at der ikke var kommet noget ud af undersøgelsen, siger han til AFP.

Malaysiske myndigheder har tidligere oplyst, at to iranske passagerer med falske pas befandt sig på flyet.

Interpol har siden sagt, at der formentlig var tale om migranter, der forsøgte at rejse til Europa.

Malaysia Airlines-flyet MH370 forsvandt, da det var på vej fra Kuala Lumpur til Beijing 8. marts 2014.

Det formodes, at flyet styrtede ned i Det Indiske Ocean. Foreløbig er det trods omfattende undersøgelser ud for Australiens vestkyst ikke lykkedes at finde vragdele fra flyet.

Derimod er der skyllet flere vragdele op på østafrikanske kyster, som menes at stamme fra MH370.

Fredag oplyste den malaysiske transportminister, Liow Tiong Lai, at man vil afslutte eftersøgningen om to uger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.