Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ramaphosa vil korruption til livs i Sydafrikas regerende parti

I anledning af ANC's 106 års fødselsdag holdt partiets nye leder sin første store tale på et vælgermøde.

»Vi bliver nødt til at genoprette ANC's integritet og troværdighed,« siger Cyril Ramaphosa på et vælgermøde for Sydafrikas regerende parti, ANC, i byen East London i anledning af partiets 106 års fødselsdag. Scanpix/Mujahid Safodien
»Vi bliver nødt til at genoprette ANC's integritet og troværdighed,« siger Cyril Ramaphosa på et vælgermøde for Sydafrikas regerende parti, ANC, i byen East London i anledning af partiets 106 års fødselsdag. Scanpix/Mujahid Safodien

Det er på tide at gøre noget ved de problemer, som Sydafrikas regerende parti, ANC, står overfor.

Sådan lyder budskabet fra bevægelsens nyvalgte leder, vicepræsident Cyril Ramaphosa, i sin første store tale oven på udnævnelsen.

»Vi bliver nødt til at genoprette ANC's integritet og troværdighed, siger han klædt i partiets farver på et vælgermøde i byen East London i anledning af dets 106 års fødselsdag.«

»Bevægelsen er blevet dybt opdelt gennem splittelse, politiske vennetjenester, korruption og konkurrence om ressourcer,« fortsætter han.

ANC er for mange synonymt med Nelson Mandela og afskaffelsen af apartheid.

Men de seneste år er partiet i stigende grad blevet associeret med korruption.

Ramaphosa overtog ledelsen med partiet fra Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, i december.

Zuma har været involveret i adskillige sager om korruption.

ANC's nye leder blev valgt på en fem dage lang partikongres, hvor han var oppe imod Zumas ekskone.

Ramaphosa blev blandt andet formand på et løfte om at gøre bekæmpelse af korruption til sin vigtigste opgave.

Det løfte gentager han lørdag.

»Vi vil gøre op med alle former for korruption. Efterforskning af de ansvarlige vil blive givet øverste prioritet,« sagde han ifølge BBC.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.