Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ramadan-middag spreder madforgiftning i flygtningelejr

To personer er døde, og over 300 andre er indlagt på hospitalet efter udbrud af madforgiftning i lejr i Irak.

Et spædbarn modtager behandling af en læge i en irakisk flygtningelejr. Lejren er ramt af et voldsomt udbrud af madforgiftning. Reuters/Alkis Konstantinidis
Et spædbarn modtager behandling af en læge i en irakisk flygtningelejr. Lejren er ramt af et voldsomt udbrud af madforgiftning. Reuters/Alkis Konstantinidis

Et stort udbrud af madforgiftning har ramt en lejr med tusindvis af personer på flugt fra de voldsomme kampe i den irakiske by Mosul.

To personer - en kvinde og et barn - er døde som følge af udbruddet, og flere end 300 mennesker er indlagt på hospitalet, oplyser nødhjælpsgrupper og embedsfolk. Derudover er flere hundrede andre blevet syge.

Den dårlige mad skulle være blevet indtaget mandag aften i forbindelse med et såkaldt iftar-måltid. Måltidet bryder dagens faste efter solnedgang under ramadanen.

Mange af lejrens beboere begyndte af kaste op, og nogle besvimede, da de havde spist ris, kylling, yoghurt og suppe, fortæller den irakiske politiker Zahed Khatoun. Han er medlem af det irakiske parlaments udvalg for internt fordrevne.

Det er FN's flygtningeagentur, UNHCR, der driver lejren i al-Khazer øst for Mosul i samarbejde med de irakiske myndigheder.

»Det er tragisk, at dette er sket for personer, som i forvejen har gennemlevet så mange ting,« siger UNHCR-talsmand Andrej Mahecic.

Den Internationale Organisation for Migration (IOM) siger, at en nødhjælpsgruppe fra Qatar skulle have betalt en lokal restaurant for at sørge for mandagens aftenmåltid i lejren. Det kan ingen andre dog foreløbig bekræfte.

»Jeg kender ikke restaurantens navn, men det er, hvad vores mand på stedet oplyser til os,« siger IOM-talsmand Joel Millman.

»Vi har fået at vide, at 312 personer er blevet indlagt. Et barn og en voksen kvinde skulle være døde, lyder det videre.«

Mange af lejrens 6300 beboere er flygtet fra kampe i og ved Mosul. Her forsøger irakiske sikkerhedsstyrker i samarbejde med en international koalition at nedkæmpe den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

IS har haft kontrollen i Mosul siden 2014, men er efterhånden kun til stede i mindre lommer i byens vestlige del.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.