Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikal kritik af EUs aftale om flygtninge med Tyrkiet

Hverken EU eller Tyrkiet har leveret det, der skal til for at gøre aftalen om tilbagesendelse af flygtninge lovlig. Det fastslår de Radikales leder, Morten Østergaard, efter et besøg i både Grækenland og Tyrkiet.

Den økomeniske patriark for Konstantinopel (Istanbul), Bartholomæus I, er født på en tyrkisk ø i havet ca. 50 km nord for Lesbos, hvor han i går mødtes med pave Frans I. I havnebyen Mytilene kastede de kranse i havet til minde om dem, der døde under forsøget på at nå frem til EU. Foto: Yannis Kolesidid
Den økomeniske patriark for Konstantinopel (Istanbul), Bartholomæus I, er født på en tyrkisk ø i havet ca. 50 km nord for Lesbos, hvor han i går mødtes med pave Frans I. I havnebyen Mytilene kastede de kranse i havet til minde om dem, der døde under forsøget på at nå frem til EU. Foto: Yannis Kolesidid

LESBOS/DIKILI: Det er nu næsten en måned siden, at den omdiskuterede flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft. Alligevel er flere af de ting, der skal være på plads, for at aftalen er lovlig, stadig ikke bragt i orden.

Det konstaterer lederen af de Radikale, Morten Østergaard, efter et besøg i både Grækenland og Tyrkiet.

»Der er mange grunde til at råbe vagt i gevær. Flere af de forudsætninger, der ifølge aftalens ordlyd skal være på plads, for at den er lovlig, er der stadig ikke styr på. Og det mener jeg, at de skal være, inden man genoptager tilbagesendelsen af flygtninge fra de græske øer til Tyrkiet,« siger Morten Øster­gaard.

Aftalen trådte i kraft den 20. marts, men indtil videre er kun sendt to hold flygtninge/migranter – i alt omkring 300 personer – tilbage.

»Flygtningene bliver ikke behandlet i overensstemmelse med de rettigheder, de har ifølge aftalen, og de bliver heller ikke behandlet på en ordentlig og værdig måde,« påpeger Morten Østergaard, som har besøgt den tyrkiske kystby Dikili, der modtager de tilbagesendte flygtninge og migranter, samt den græske ø Lesbos, der i det seneste års tid har modtaget størstedelen af flygtninge- og migrantstrømmen på over en million mennesker.

Den radikale leder understreger, at hans parti støtter aftalen mellem EU og Tyrkiet, fordi det kan være det første skridt hen imod en fælles europæisk håndtering af flygtningekrisen, som han udtrykker det.

»Men kravet er naturligvis, at de forudsætninger, som EUs regeringer selv opregner, for at aftalen er lovlig, skal være på plads. Blandt andet har EU forpligtet sig på at øge modtage­kapaciteten på de græske øer og bistå grækerne med at sørge for, at man kan tage sig af de sårbare grupper. Alligevel kan man se centre, hvor der er dobbelt så mange flygtninge, som der egentlig er plads til, og hvor familier og uledsagede mindreårige er stuvet sammen på meget lidt plads,« siger Morten Østergaard, der på Lesbos har haft adgang til øens nu ellers lukkede modtagelejr, Moria, som flere humanitære organisationer nu rent ud betegner som en interneringslejr.

Han kritiserer også den asylbehandling, som flygtningene og migranterne får.

»Her skal man ifølge ordlyden af den aftalen, EU og Tyrkiet har indgået, leve op til en række ting. Der skal være en personlig samtale med hver og en. Der skal være klage­adgang, og jeg forstår nu, at asylproceduren skal foregå i et europæisk rekordtempo på kun 15 dage. Men kan det overhovedet lade sig gøre i praksis, når man ser de vilkår, som der arbejdes under…«

Og hvad er problemet her?

»At der er rigtig få medarbejdere til screening og asylbehandling og rigtig mange flygtninge. Der skal jo også være tilstrækkelig med tolkebistand, og ifølge de oplysninger, jeg har fået på turen, bliver asyl­procedurerne slet ikke overholdt,« siger Morten Øster­gaard.

Kan Tyrkiet asylbehandle?

I Tyrkiet er der også problemer med de forhold, der møder de tilbageviste flygtninge og migranter fra Syrien, Afghanistan, Irak og en lang række andre lande.

»Kan man, som der også lægges op til, overlade asylbehandlingen til Tyrkiet, der ikke har tradition for at give asyl,« spørger Morten Østergaard med henvisning til, at Tyrkiet har taget et forbehold i landets tilslutning til FNs Flygtningekonvention. Forbeholdet betyder, at det kun er flygtninge fra Europa, der kan søge og få asyl.

Det fremgår helt klart af aftalen, at hvis den skal være lovlig, skal Tyrkiet respektere en række standarder vedrørende grund­læggende rettigheder, ikke-forskels­behandling og overholdelse af international ret. Derfor er det helt centralt, at vi sag for sag ved, hvad der sker med de mennesker, der sendes tilbage, og så er det jo bekymrende, at eksempelvis UNHCR (FNs Flygtninge­højkommissariat, red.) ikke kan få adgang til de tilbagesendte for at kontrollere, om deres rettigheder overholdes,« fastslår den radikale leder.

Ikke engang den infrastruktur, der er nødvendig, for at Tyrkiet kan tage imod et stort antal tilbagesendte flygtninge og migranter, er på plads.

»Der er kun et par telte på havnen i havnebyen Dikili, hvor borgmesteren, som jeg mødtes med, ikke aner sine levende råd,« siger Morten Østergaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.