Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Racismeanklager og terrorfrygt er tunge skyer over fransk fodboldfest

Terroradvarsler, strejker og anklager om racisme i fransk fodbold har bidraget til tunge skyer over EM i fodbold. Men franskmændene drømmer om et nyt stort fodboldtrofæ.

Dagens orden i Paris er anti-terrorøvelser. Her ses medlemmer af fransk politis særlige interventionsstyrke under en øvelse i sidste uge. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP
Dagens orden i Paris er anti-terrorøvelser. Her ses medlemmer af fransk politis særlige interventionsstyrke under en øvelse i sidste uge. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP

Jeg var otte år gammel, da jeg havde min første store fodboldoplevelse. Det var i Frankrig, hvor familien altid har holdt sommer ferie. Dette år havde min far, som ellers ikke går synderligt meget op i fodbold, søgt om at købe billetter til hele familien – fire drenge plus forældre – til den semifinale ved EM i fodbold, der skulle spilles i Lyon. Og tilfældet ville, at vi fik de seks billetter, og at Danmark til manges store overraskelse kvalificerede sig til denne semifinale.

Året var 1984. Og kampen blev afgjort med et brændt straffespark fra Preben Elkjær, som hverken jeg eller særligt mange andre, der så kampen, nogensinde glemmer.

Men ud over Elkjærs afbrænder var mindet om stemningen også uudsletteligt. Og vi holdt selvfølgelig med Frankrig anført af den geniale Michel Platini, da værtsnationen nogle dage senere slog Spanien i finalen og tog sit første store fodboldtrofæ.

Fjorten år senere – i 1998 – var jeg en ung mand, der gik på universitetet, men eksamensperioden i juni blev først og fremmest brugt på at se VM i fodbold på forskellige barer rundt om i København. Igen blev turneringen spillet i Frankrig, og igen spillede Frankrig fantastisk anført af en ny genial fodboldspiller, Zinedine Zidane.

Og magien var helt særlig om dette hold, som forenede forrygende fodboldspillere med rødder i såvel det franske som landets tidligere kolonier i Nord- og Vestafrika. Det var som om, at det hold var med til at samle franskmændene og et Frankrig, der ellers var præget af indre splittelse. Zidane, der blev født i Marseilles hårde Castellane-kvarter af algeriske forældre, blev selve symbolet på dette. Der var ingen grænser for festen og den franske stolthed i 1998.

Beskyldninger om racisme

Nu skal Frankrig så igen være vært for en stor fodboldturnering, men selv om bookmakerne har Frankrig som favorit, så hænger der skygger over såvel det franske landshold som selve arrangementet denne gang.

Udtagelsen af det franske landshold har været omgivet af beskyldninger om racisme i fransk fodbold. I centrum står verdensstjernen Karim Benzema, der netop har vundet Champions League med Real Madrid. Han har ligesom Zidane algeriske rødder, men er ikke blevet udtaget til Frankrigs EM-trup. Benzema har siden december været suspenderet af det franske fodboldforbund, efter at en offentlig anklager i november indledte en formel undersøgelse af Benzema og nogle mindre pæne venner for en angivelig rolle i en slibrig sag om en sexvideo og afpresning af den tidligere landsholdskollega Mathieu Valbuena.

Benzema har afvist alle anklager, men så længe undersøgelsen er i gang, er han udelukket fra landsholdet. Og sagen har nået det højeste politiske niveau.

»En stor atlet bør være eksemplarisk. Hvis ikke, så har han ikke en plads på det franske hold,« sagde premierminister Manuel Valls i december, ifølge sportsavisen L’Équipe.

Men Benzema har ikke lagt sig ned. Han har over for den spanske sportsavis Marca gentaget, at landstræner Didier Deschamps – kaptajnen fra verdensmesterholdet i 1998 – har ladet sig presse af »racistiske dele af Frankrig« til ikke at udtage ham. Argumentet lyder, at også Hatem Ben Arfa, der har tunesiske rødder, er udeladt fra landsholdet på trods af en pragtsæson for Nice, der gav Ben Arfa en plads på »årets hold« i den bedste franske liga.

Didier Deschamps og formanden for det franske fodboldforbund har pure afvist de anklager, og det franske landshold er da også lige så multietnisk som i 1998.

Men sagen har fået nyt liv, efter at endnu en tidligere legendarisk fransk fodboldspiller, Eric Cantona, blandede sig i slutningen af maj. I et interview med den engelske avis The Guardian sagde Cantona nemlig, at Benzema måske har ret.

»Deschamps har et virkelig fransk navn. Måske er han den eneste i Frankrig, der har et sandt fransk navn. Ingen i hans familie er mikset med andre. Det er ligesom mormonerne i Amerika. Så jeg er ikke overrasket over, at han brugte Benzema-situationen til ikke at udtage ham. Især efter at Valls sagde, at han ikke skulle spille for Frankrig. Og Ben Arfa er måske den bedste spiller i Frankrig i dag. Men de har de samme rødder. Jeg har lov til at tænke over det,« sagde Cantona.

Deschamps har svaret igen med at pudse sin advokat på Cantona for »uacceptable ærekrænkende og injurierende udtalelser, der skader Hr. Deschamps integritet.«

Talrige terroradvarsler

Men også uden for landholdslejren har optakten været præget af turbulens .

Frankrig har været i undtagelsestilstand siden terrorangrebene i Paris i november, der kostede 130 liv. Nationalstadionet Stade de France og en venskabskamp mellem Frankrig og Tyskland var et af målene, hvor det heldigvis ikke lykkedes terroristerne at komme ind. Men den mistænkte og anholdte mand bag terroren i Bruxelles den 22. marts, Muhammed Abrini, har ifølge franske medier fortalt under afhøringerne, at den oprindelige plan netop var at gå efter EM – og ikke Bruxelles.

Der er derfor taget historiske sikkerhedsforanstaltninger op til EM, som med 2,5 millioner solgte billetter og flere millioner ekstra turister er et oplagt mål for terrorister. Fransk politi og militær har trænet angreb på såvel stadioner som fanzoner og transportsystem. I alt er der udkommanderet 90.000 politibetjente, gendarmer, brandmænd, soldater og private sikkerhedsfolk til at passe på sikkerheden under den en måned lange turnering.

Trods sikkerhedsopbuddet har myndig­hederne i USA og Storbritannien advaret om risikoen for terror.

»EM-stadioner, fanzoner og uofficielle steder, der viser turneringer i Frankrig og andre steder i Europa, er potentielle mål for terrorister, ligesom andre store sportsbegivenheder og offentlige samlinger i Europa er det,« lød advarslen fra det amerikanske udenrigsministerium den 31. maj.

Tirsdag i denne uge fulgte det britiske udenrigsministerium op:

»Man bør være på vagt hele tiden, især i områder, der huser Euro 2016-begivenheder, og følge de franske myndigheders råd,« lød den britiske advarsel.

Ultranationalist anholdt

Dagen før meddelte de ukrainske myndigheder, at de havde anholdt en fransk ultranationalist i maj med sprængstof og tunge våben. Ifølge de ukrainske myndigheder havde han planer om bombeterror under EM mod blandt andet samlingssteder for jøder, muslimer og politiet. De franske myndigheder har dog kun bekræftet, at han skulle være våbensmugler, mens selve terrorplanerne ikke er bekræftet fra fransk side.

Chefen for politiet i Paris, Michel Cadot, brugte ifølge avisen Le Figaro et pressemøde mandag til at understrege, at der »ingen specifik trussel« er mod EM, men at »terrortruslen er reel og permanent« mod Frankrig. Ifølge Cadot vil der også blive passet ekstra på det offentlige transportsystem, store turist­attraktioner og indkøbscentre.«

Nogen garantier mod terror findes ikke. »Truslen eksisterer,« sagde Frankrigs præsident, François Hollande, samme dag til radiostationen France Inter og tilføjede:

»Men vi må ikke lade os skræmme. Vi må gøre alt for at sikre, at Euro 2016 bliver en succes.«

Det danske udenrigsministerium lægger de franske myndigheders vurdering til grund, som det altid er tilfældet med EU-lande. Ifølge det franske indenrigsministerium er der tale om en ekstraordinær begivenhed i en lige så ekstraordinær kontekst, hvor terrortruslen forbliver på et højt niveau.

»Det er meget få lande, som vi fraråder rejse til, og det er vi slet ikke i nærheden af her. Men det er klart, at der er en risiko,« siger centerchef Ole Egberg Mikkelsen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Han anbefaler, at danske rejsende forbereder sig grundigt og sætter sig ind i myndighedernes instruktioner. Det franske indenrigsministerium har blandt andet lavet app’en »SAIP«, der vil give oplysninger på både engelsk og fransk i tilfælde af et terrorangreb.

De uendelige franske strejker

En trussel af en helt anden karakter mod EM er de langvarige strejker, som en række af Frankrigs største fagforeninger står bag i et voldsomt opgør om arbejdsmarkedsreformer. Et maratonmøde mellem parterne tirsdag gav intet gennembrud. Dermed kan blandt andet de franske statsbaner blive lammet af strejker under EM. Det fik onsdag den store borgerlige avis Le Figaro til at konstatere i sin leder, at fagforeningerne bringer »national skam« over Frankrig.

Der hænger således mange skygger over EM, som bare burde være en stor fodboldfest. Franskmændene kan dog glæde sig over glimrende spil i opvarmningskampene, hvor det blev til en sejr på 3-0 over Skotland i den sidste test, inden det går løs med åbningskampen Frankrig-Rumænien fredag.

Og ifølge landstræner Didier Deschamps har opbakningen til træningskampene og foran det franske landsholds hotel været helt utroligt positiv. Den tidligere verdensmester har ganske enkelt »aldrig oplevet en lignende opbakning,« sagde han onsdag til L’Équipe.

I Frankrig krydses der fingre for, at hverken terror eller strejker vil ramme EM, og at det ganske unge franske hold styret af en ny fremragende midtbanespiller, den 23-årige Paul Pogba med forældre fra Guinea i Vestafrika, går hele vejen.

Og også denne gang vil jeg og mange andre følge fodbolden i Frankrig tæt. Selv om jeg nu bor i Bruxelles, og derfor har kastet kærligheden på de belgiske »Røde Djævle«, så vil jeg – selvfølgelig – også istemme et »Allez Les Bleus.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.