Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Qatars trodsige »junior-emir« er en lokal superstjerne og et regionalt problembarn

Qatars emir er nok bedst kendt for sin interesse for sport. Men i regional sammenhæng er Qatars leder lagt for had.

BMINTERN - Her ses Qatars emir  Tamim bin Hamad Al Thaniunder et besøg i Colombia i 2016  27. July , 2016, Colombia. . DIANA SANCHEZ / AFP
BMINTERN - Her ses Qatars emir  Tamim bin Hamad Al Thaniunder et besøg i Colombia i 2016  27. July , 2016, Colombia. . DIANA SANCHEZ / AFP

MELLEMØSTEN: En lokal superstjerne. Og et regionalt »problembarn«

Selvom krisen mellem Qatar og fire arabiske lande placerer et enormt pres på Qatars 37-årige leder, sheikh Tamim bin Hamad al-Thanis skuldre, giver det ham medvind på hjemmefronten. Mens Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, skælder ham ud og lægger ham for had for Qatars udenrigspolitik, trykker Qatars lokalbefolkning plakater af den lokale helt.

Det er krisetid i golfen, og skulle der være utilfredshed med emiren i Qatar, er den gemt godt væk for tiden. De fire arabiske landes blokade, har givet ham den heltestatus han aldrig rigtig har fået, siden han overtog posten som emir fra sin abdicerende far i 2013.

“Se vores store emir. Han hænger bare ud med folk på The Pearl. Det er bare en af de fantastiske ting han gør,” skriver Twitterbrugeren med navnet ILoveQatar, om emirens nylige besøg på en af Dohas bedre restauranter.

Twitterbrugeren slutter af med hashtagget »menneske« for at slå fast, at sheikh Tamim bin Hamad al-Thani ikke bare er Qatars leder, men også kød og blod, som alle andre. Samtidig roser Doha News også den unge leder for at tage sig tid til at hænge ud på restaurant i en krisetid.

Qatars emir er født i Doha i 1980, og i 2003 blev han udnævnt til tronfølger af sin far. Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani har studeret på Sherbone School i Storbritannien, og er også uddannet på Sandhurst militærakademi.
Da han overtog posten som landets leder i 2013, blev han lykønsket af rost af de arabiske regimer, der i dag anser ham for at være et af regionens største »problembørn«

»Vi stoler på, at du vil fortsætte din fars rejse...og tjene Qatar og styrke forbindelserne mellem vores to nationer,« sagde den daværende saudiske kong Abdullah, ifølge al-Jazeera.

I Egypten gav læserne af dagbladet al-Ahram i 2006 Qatars nuværende emir titlen »den største sportspersonlighed i den arabiske verden« ifølge BBC.

I dag sættes han stadig i forbindelse med sport. Men på den knap så smigrende måde. Qatar er i færd med at klargøre sin infrastruktur til VM i 2022. Projektet har allerede kostet over 1000 gæstearbejdere livet, og ifølge Foreign Policy vurderer en europæisk efterretningstjeneste, at Qatar kun vandt værtsrollen, fordi man var i stand til at betale omkring en milliard kroner i bestikkelse.

Qatars fokus på europæiske sportsklubber og landets VM-forberedelser anses for at være et forsøg på at give den lille gasrige stat et moderne og endda vestligt islæt. En pæn make up, der dækker over tilbagestående familielove, diskriminering og velgørenhedsprojekter, der pumper penge i lyssky projekter i Gaza, Libyen, Syrien og andre steder.

Men siden sheikh Tamim bin Hamad al-Thani kom til magten, er både sport og politik blevet den pukkel Qatarkamelen ikke selv kan få øje på, men som alle andre ser. Qatars engagement i sport sidestilles ofte med korruption og hvidvaskning af penge. Samtidig opfattes Qatars støtte til Hamas og en række af de syriske oprørsbevægelser ikke længere som legitim udenrigspolitik, men i stedet som trodsig opførsel og direkte støtte til terrorbevægelser.
Det qatarske tv-projekt al-Jazeera, der har kritiseret arabiske ledere i årevis anklages for hykleri og sekterisme når tv-stationen strengt afholder sig fra at rette nogen som helst kritik mod Qatars emir.

Og det får observatører til at spørge, hvem det egentlig er, der trækker i trådene i Qatar? Er det sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, eller er det stadig hans far, den 65-årige Sheikh Hamad bin Khalifa Al Thani?

»Både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, er overbeviste om, at det er emirens far, der stadig trækker i trådene,« skriver Foreign Policy.

Al-Jazeera beskriver Qatars udenrigspolitik som “pragmatisk” og ser ingen væsentlig forskel på det punkt, mellem den nuværende »junior-emir« og hans far. Andre anser også de to for at være mere eller mindre ligeværdige når det gælder regional gennemslagskraft. Underforstået, at ingen af de to for alvor besidder denne egenskab.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.