Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Qatars hær går i højeste beredskab: Truer med at beskyde nabolandes skibe

Efter fem arabiske lande har afbrudt diplomatiske forbindelser med Qatar, truer den lille golfstat nu ifølge CNN med at åbne ild mod skibe, der krænker Qatars farvand

Endnu en Golfkrise. Saudi arabiens kong Salman (v) mødte Bahrains konge Hamad bin Issa al-Khalifa i Jeddah den 7. juni. Sammen med Egypten, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater har Saudi arabien og Bahrain brudt de diplomatiske bånd med Qatar.
Endnu en Golfkrise. Saudi arabiens kong Salman (v) mødte Bahrains konge Hamad bin Issa al-Khalifa i Jeddah den 7. juni. Sammen med Egypten, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater har Saudi arabien og Bahrain brudt de diplomatiske bånd med Qatar.

MELLEMØSTEN: Krisen mellem Qatar og fem arabiske lande spidser til.

Qatar vil åbne ild mod ethvert skib fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, der krænker Qatars territoriale farvand.

Det skriver den amerikanske tv-station CNNs arabiske hjemmeside og citerer en unavngiven højtstående amerikansk kilde.

Qatar har, ifølge den samme kilde, sat sin hær i højeste beredskab og foretager i øjeblikket manøvrer med kampvogne ved den nu lukkede grænse til Saudi-Arabien.

For at afværge yderligere eskalering af situationen har den amerikanske præsident Donald Trump tilbudt at mægle mellem Qatar og de fem arabiske lande.

Ifølge CNN ringede Donald Trump i løbet af onsdagen til Qatars emir Tamim bin Hamad al-Thani for at tilbyde sin hjælp til at løse den diplomatiske krise.

Dagen forinden havde Donald Trump placeret sig solidt bag de lande, der har brudt kontakten til Qatar.

»Det er så godt at se, at besøget i Saudi-Arabien med kongen og 50 lande, allerede bærer frugt. De sagde de ville tage en hård linje over for finansiering af ekstremisme, og alt pegede på Qatar. Måske vil dette være starten på slutningen af terrorens rædsel!« tweetede Donald Trump dagen før han tilbød sin hjælp som mægler.

Den seneste optrapning kommer efter fem arabiske lande, anført af Saudi-Arabien i begyndelsen af denne uge afbrød diplomatiske forbindelser med Qatar. Angiveligt som straf for Qatars støtte til en række regionale terrororganisationer.

De fem landes brud med Qatar finder sted blot to uger efter, at Qatars officielle nyhedsbureau citerede landets leder og emir Tamim bin Hamad al-Thani for at tale positivt om Iran, Hamas og Hizbollah.

Qatar hævder, at nyhedsbureauet er blevet hacket, og at emiren aldrig har sagt, hvad han blev citeret for.

Men den forklaring godtages ikke af Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain, Yemen og De Forenede arabiske Emirater. Og de fem lande har i årevis kritiseret Qatar.

Alle Qatars nabolande kritiserer tv-stationen al-Jazeera, der finansieres af Qatar. Især Egypten kritiserer Qatar for at lade den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas have hovedkontor i Doha i Qatar. Og på det seneste har især to begivenheder været med til at øge kritikken af Qatar.

Den ene er en telefonsamtale, der ifølge det iranske nyhedsbureau IRNA fandt sted mellem Qatars emir og den nyvalgte iranske præsident Hassan Rouhani.

Den anden er en fangeudveksling, der fandt sted i april 2017. Her købte Qatar en række kidnappede qatarske jægere fri af fangenskab i Irak. Jægerne var blevet kidnappet i 2015, og ifølge Financial Times var løsesummen på omkring syv milliarder kroner, fordi medlemmer af Qatars royale familie var blandt jægerne.

Ifølge Financial Times blev løsesummen udbetalt til to grupper. Den ene del er et netværk, som støtter al-Qaeda, og den anden er den iranske efterretningstjeneste.

Læs også: Tyrkiet kommer Qatar til undsætning med soldater

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.