Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putins talsmand: Litvinenko-undersøgelse er måske en joke

Putins talsmand Dmitry Peskov siger, at undersøgelsen af Litvinenkos død kan tilskrives den britiske humor.

Den tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko døde i 2006 i London. Nu kalder præsident Putin-talsmand britisk granskning af sagen - som retter søgelyset mod præsidenten - for en mulig joke.
Den tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko døde i 2006 i London. Nu kalder præsident Putin-talsmand britisk granskning af sagen - som retter søgelyset mod præsidenten - for en mulig joke.

Kreml afskrev torsdag konklusionerne af en britisk undersøgelse om drabet på den russiske, tidligere efterretningsagent Alexander Litvinenko som en mulig britisk "joke".

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Dommeren konkluderede i undersøgelsen, at præsident Vladimir Putin sandsynligvis havde godkendt drabet.

- Måske er det her en joke, sagde Dmitry Peskov, Putins talsmand til journalister.

- Mere sandsynligt kan det tilskrives den fine britiske humor - det faktum at en åben, offentlig undersøgelse er baseret på fortrolige data fra ikke nærmere angivne efterretningstjenester, sagde han.

Talsmanden sagde også, at den britiske dommerundersøgelse kan forgifte relationerne mellem Moskva og London yderligere.

- Sådanne halve undersøgelser som den, vi taler om i dag, er i stand til yderligere at forgifte atmosfæren i vores bilaterale bånd, sagde han.

Talsmandens udtalelser kom, efter at den britiske dommerundersøgelse tidligere på dagen havde konkluderet, at Vladimir Putin sandsynligvis godkendte den efterretningsaktion som Alexander Litvinenko blev myrdet under med det radioaktive stof polonium-210.

Russeren blev forgiftet, da han på et hotel i London i 2006 under et møde med to russiske agenter drak grøn te indeholdende det stærkt giftige stof. Agenterne havde bedt ham om at mødes med dem på hotellet.

Ifølge Putins talsmand Dmitry Peskov vil Rusland give "alle nødvendige svar via diplomatiske kanaler."

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.