Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Putins popularitet er meget skrøbelig«

Hvis Vladimir Putin er så populær, hvorfor frygter han så sine politiske modstandere? Grigorij Javlinskij udfordrer den russiske præsident ved det kommende valg, fordi det modsatte er for farligt.

»Der skal være et klart alternativ til Putins isolationisme. Vesten skal indbyde Rusland til samarbejde, til samhandel, et fælles forsvar, et fælles missilforsvar,« siger oppositionslederen Grigorij Javlinskij til Berlingske.
»Der skal være et klart alternativ til Putins isolationisme. Vesten skal indbyde Rusland til samarbejde, til samhandel, et fælles forsvar, et fælles missilforsvar,« siger oppositionslederen Grigorij Javlinskij til Berlingske.

MOSKVA: Sidste gang sluttede det, før det overhovedet var begyndt.

Over to millioner russere havde skrevet under på, at Grigorij Javlinskij skulle have plads på stemmesedlen ved landets seneste præsidentvalg. Det var i 2012, og partiets frivillige jublede, da de hundredevis af papkasser med underskrifterne blev afleveret på valgkommissionens kontor i Moskva.

Men lige lidt hjalp det.

Underskrifterne var ugyldige, lød dommen fra valgmyndigheden.

Nogle blev kasseret, fordi der var stavefejl i adressen. Andre havde begået den brøde, at de havde sat deres navn på listen, mens de befandt sig i anden region end den, hvor de havde deres folkeregisteradresse. Resultat? De 2,1 millioner underskrifter blev dømt ude, og Putin-kritikeren Grigorij Javlinskij kom ikke på stemmesedlen.

»Det var værst for vores frivillige. Det var et helt ufatteligt stykke arbejde, de havde lagt i det,« siger Grigorij Javlinskij i dag.

»Vi har en endnu farligere situation, hvis vi ikke gør noget,« lyder det fra den russiske oppositionsleder Grigorij Javlinsky fra partiet Jabloko, der trods andre Putin-kritske stemmers kranke skæbner ikke ser andre muligheder end at udfordre præsidenten ved det kommede valg.
»Vi har en endnu farligere situation, hvis vi ikke gør noget,« lyder det fra den russiske oppositionsleder Grigorij Javlinsky fra partiet Jabloko, der trods andre Putin-kritske stemmers kranke skæbner ikke ser andre muligheder end at udfordre præsidenten ved det kommede valg.

Alligevel overraskede udfaldet dengang de færreste. Benspænd for uønskede rivaler er blevet fast praksis, siden Vladimir Putin kom til magten for 16 år siden. I 2000 krævede det 500.000 underskrifter at blive opstillingsberettiget. Ved det seneste valg skulle håbefulde kandidater indsamle de to millioner signaturer fra samtlige russiske regioner på 20 dage. Lidt af en opgave i verdens største land, der strækker sig over 11 tidszoner fra Østersøen til Stillehavet.

Siden dengang er det ikke blevet lettere at være Putin-rival. Ulykkerne er regnet ned over flere oppositionspolitikere. Nogle har fået omstridte domme for bedrag eller injurier. De er dermed ifølge russisk lov udelukket fra valget. Og for godt et år siden blev en af Kremls mest fremtrædende kritikere Boris Nemtsov skudt fire gange i ryggen på åben gade i Moskva. Mordet er fortsat uopklaret.

De dystre begivenheder har dog ikke fået oppositionsveteranen Grigorij Javlinskij til at give op. Tværtimod. Som den første russiske partileder har han meddelt, at han vil udfordre Ruslands mangeårige leder både ved det næste præsidentvalg og ved parlamentsvalget om seks måneder.

»Der er mange grunde til ikke at stille op,« siger Grigorij Javlinskij til Berlingske.

»Der kan ske alt muligt, som vi ikke kan forudse. Derovre på den anden side af gaden boede Boris Nemtsov,« siger han og peger ud mellem persiennerne på sit kontor i det centrale Moskva.

»Han gik lige dernede, da de myrdede ham,« fortsætter han.

Mange ville nok lade være med at stille op til et valg i den situation?

»Uforudsigeligheden er meget stor. Det er derfor, vi må vi være forberedte. Situationen er i dag, at vi ikke engang ved, hvornår der bliver valg. Putin kan sige: Jeg ønsker valg før tid, fordi økonomien bliver værre i 2018. Og hvad så? Skal der igen ikke være noget alternativ? Det er nødvendigt at vise, at der er et alternativ til den nuværende kurs,« siger Grigorij Javlinskij.

Første valg uden olie

Den 63-årige oppositionsveteran og professor ved Moskvas Handelshøjskole ved om nogen, hvordan et russisk valg ser ud indefra. Han er medgrundlægger af Ruslands nu ældste eksisterende oppositionsparti, Jabloko eller »Æblet« tilbage i 1993. I 1996 og 2000 stillede han op til præsidentposten og fik over fire millioner stemmer begge gange. Siden Putin kom til magten i 2000, er Javlinskij blevet forvist fra stemmesedlen. Ikke et eneste Putin-kritisk parti har i dag sæde i parlamentet.

Men visse ting har ændret sig til oppositionens fordel den seneste tid, påpeger han. I årevis blev Putins styre båret oppe af en faktor, der lå uden for Kremls kontrol: Olieprisen. Den firedobledes i Putins første otte regeringsår. Ruslands råstofeksporterende økonomi boomede.

»Hvis realindkomsten i dit land var flerdoblet, hvis byerne var forandret så hastigt, så ville du også se en politisk effekt,« siger Javlinskij.

Men nu går det den modsatte vej. Siden højdepunktet i 2014 er olieprisen banket ned til godt en fjerdedel. Ruslands økonomi gisper, og det økonomiske chok er blevet forstærket af Putins udenrigspolitik, siger Javlinskij.

»Putin har indledt en uærlig og unødvendig krig med Ukraine. Den politik har ødelagt økonomien. Sanktioner, enorme militærudgifter, drastisk indskrænkelse af friheden, pres på medierne – alt det øger kun de økonomiske problemer,« siger han.

I tørre tal har krisen betydet, at russernes gennemsnitsindkomst faldt 9,5 procent sidste år, det stejleste fald siden valutakrisen i 1998, og der er mindre end seks måneder til parlamentsvalget i september.

»I år afholder Putin for først gang valg i en situation med en nedadgående økonomi. Folk forstår, at den forværrede situation i høj grad hænger sammen med den politik, der føres,« siger Grigorij Javlinskij.

Ser man på meningsmålinger, er det imidlertid svært at bekræfte billedet af en presset Putin. Siden annekteringen af den ukrainske Krim-halvø har præsidentens popularitet ligget højt trods den forværrede økonomi. Den seneste måling viser, at 81 procent af russerne støtter Putin. Regeringens popularitet er dykket markant, men ikke Putins.

Putins »rating« er imidlertid nærmere et indeks over frygt, hævder Javlinskij. Få vil fortælle en fremmed stemme i telefonen, hvad de virkelig mener om den magtfulde mand i Kreml, argumenterer han.

»Vi har en endnu farligere situation, hvis vi ikke gør noget,« lyder det fra den russiske oppositionsleder Grigorij Javlinsky fra partiet Jabloko, der trods andre Putin-kritske stemmers kranke skæbner ikke ser andre muligheder end at udfordre præsidenten ved det kommede valg.
»Vi har en endnu farligere situation, hvis vi ikke gør noget,« lyder det fra den russiske oppositionsleder Grigorij Javlinsky fra partiet Jabloko, der trods andre Putin-kritske stemmers kranke skæbner ikke ser andre muligheder end at udfordre præsidenten ved det kommede valg.

Samme effekt sås under Moskvas nærmest enevældige eksborgmester Jurij Lusjkov. Også han havde imponerende popularitetsrater, lige indtil han blev fyret efter en magtkamp med Kreml i 2010. I næste måling var hans popularitet forduftet.

»Putins popularitet er meget skrøbelig. Den bygger på, at vi ikke må se noget alternativ,« siger Javlinskij.

»Hvis han selv troede på disse målinger, hvorfor skulle de så forsøge at udelukke alle mulige modkandidater,« spørger han.

200 kroner om måneden

Der er da også særtegn i de officielle målinger. Andelen af russere, der mener, at landet bevæger sig i den »rigtige retning«, er faldet fra 61 procent i september til nu 45 procent. 77 procent siger, at prisstigninger er det mest akutte problem for russiske husholdninger. En russisk avis gav for nylig gode råd til, hvordan man kan overleve for 200 kroner om måneden, hvis man mister jobbet.

Det efterlader Rusland i en sprængfarlig indenrigspolitisk situationen, mener Javlinskij. Konflikten i Donbas-regionen i det østlige Ukraine har givet tusindvis af unge russiske mænd kamperfaring fra en krigszone. Ultranationalistiske bevægelser står styrket.

»Vi er i en situation, hvor der kan komme en opstand. Der kan være blodsudgydelse. Der kan komme en social eksplosion. Derfor er vi nødt til at vise folk, at der er en anden vej,« siger han.

»Hvis protesterne bryder ud uden politiske alternativer og et politisk program, vil det blive ført an af nationalisterne, af fascister, de, som var i Donbas. De er rede til at skyde og er ikke bange for blod. Og de har deres uenigheder med Putin,« siger Javlinskij.

Han advarer i samme åndedrag europæiske politikere mod at lukke døren for Rusland. Russerne skal vide, at der er en fremtid for et »europæisk« Rusland. Det er den bedste vaccine mod Kremls nuværende propaganda, mener han.

»Rusland bliver aldrig medlem af EU. Landet er for stort og for selvstændigt. Men Ruslands fremtid er uløseligt forbundet med Europa,« siger han.

»Der skal være et klart alternativ til Putins isolationisme. Vesten skal indbyde Rusland til samarbejde, til samhandel, et fælles forsvar, et fælles missilforsvar,« siger Javlinskij.

Foreløbig er der ikke meget, der tyder på, at han og Jabloko-partiet kan sætte et afgørende præg på det snarlige parlamentsvalg eller det efterfølgende præsidentvalg. Javlinskij er fortsat forment adgang til de statslige TV-kanaler, med mindre da det er i rollen som skurk.

Tror du virkelig på, at du kan vinde et præsidentvalg?

»Den mulighed eksisterer,« siger Javlinskij.

Det lyder ikke så overbevisende?

»Vi forstår, at det kræver, at en række betingelser er opfyldt. Men den mulighed eksisterer,« siger han.

Risikerer du ikke, at du bliver udelukket fra stemmesedlen igen?

»Vi har en endnu farligere situation, hvis vi ikke gør noget,« siger Grigorij Javlinskij.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.