Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putins nye ungdomshær har hipster-briller

Kreml vil erobre Putin-modstandernes sidste højborg i Rusland: Storbyens veluddannede unge.

Maria Aljosjina er talsmand for den Putin-loyale ungdomsorganisation ’Netværket’ i Moskva. »Hos os er alt stabilit, mens uroen vokser i andre lande,« siger hun. Foto: Simon Kruse
Maria Aljosjina er talsmand for den Putin-loyale ungdomsorganisation ’Netværket’ i Moskva. »Hos os er alt stabilit, mens uroen vokser i andre lande,« siger hun. Foto: Simon Kruse

MOSKVA: Cafeen er godt fyldt op. Snacks og fyldte champagneglas er stillet frem. Unge, de fleste i tyverne, står i små grupper og snakker. En DJ sørger for behagelig loungemusik.

Cafeen »Deti Rajka« i det indre Moskva er mest kendt for forfatteraftener, foredrag og som vandhul for millionbyens kreative klasse. Ikke mindst for den del, der er dødtrætte af landets præsident. For få uger siden holdt et oppositionsparti et møde her på cafeen til støtte for aktivister fængslet efter en demonstration mod Putin.

Men i aften er det anderledes.

Lyset bliver dæmpet. Musikken forstummer. En ung fyr i ternet skjorte og sorte seler træder op på scenen, mens aftenens emne toner frem på storskærmen; »Rusland år 2045«.

»Fjenderne rykker nærmere,« siger den 25-årige Pavel Sadovnikov til tilhørere, der lytter med et halvt øre, mens de balancerer med champagne og pindemadder.

Fjenden er NATO og USA, fortsætter han. Og fjenden ønsker kun én ting: At ødelægge og ydmyge Rusland. De ønsker at tilrane sig landets råstoffer og underkue det store land. Men Rusland vil slå tilbage, og USA vil selv styrte i grus, siger han, mens DJen lader den dramatiske underlægningsmusik svøbe sig om ordene.

»USA kollapser om få år. Hele verden vil i stedet samle sig om Rusland,« forudser Pavel Sadovnikov.

Putin er jeres beskytter

Et par nyankomne rynker panden og vender om i døren, da de hører ordene fra scenen. Men andre er kommet for at lytte. Første drink er gratis. Der er musik efter foredraget, og gæsterne ligner til forveksling den slags storbyunge, der forleden indsamlede penge til politiske fanger.

En ny taler maser sig vej op på scenen. Det er Oleg Tsarjov, en pro-russisk oprørsleder fra det østlige Ukraine.

»Jeres krig er at beskytte Rusland,« råber han ud over de unge cafegæster.

»Og hvem beskytter jer? Vladimir Putin er jeres beskytter!«

De unge klapper høfligt, før mere fredelige emner tager over. Ti gymnasieelever går én efter én derop for at modtage diplomer for stile om Ruslands fremtid som global stormagt.

Rekruttering er timet

Arrangementet er typisk for Ruslands nyeste ungdomsbevægelse. Bevægelsens navn, »Set«, kan oversættes som både netværk og fiskenet. Foreningens aktiviteter har de seneste måneder indtaget stribevis af gallerier, spillesteder og universiteter i Ruslands større byer, mange netop kendt som oppositionelle tilholdssteder.

På et galleri i Skt. Petersborg var emnet moderne patriotisk poesi. Et arrangement i Rostov handlede om billedkunst med temaet »faderskab«. En januaraften i Moskva inviterede bevægelsen til et glitrende modeshow, hvor Vladimir Putins portræt hang højt over catwalken.

Fælles for arrangementerne er, at de henvender sig til et publikum, der de seneste år har været den russiske præsidents mest hårdnakkede modstandere: de unge og veluddannede i Ruslands største byer.

Da store demonstrationer mod valgsvindel fyldte Moskvas gader for bare tre år siden, boblede cafeer som »Deti Rajka« af Putin-kritisk aktivisme. Aktivisterne groede i Ruslands nye middelklasse og voksede til de største regeringskritiske demonstrationer i Putins 15-årige regeringstid. »Kontorplankton,« kaldte præsidenten hånligt de nye aktivister.

Nu forsøger præsidentens loyalister målrettet at rekruttere den samme gruppe. Timingen er ikke tilfældig. Annekteringen af Krim har splittet og svækket den forfulgte opposition. Og »Netværket« rider om nogen med på den patriotiske bølge, der er slået ind over landet.

Denne aften står en af Putin-aktivisterne i baren og fremviser en tyk fingerring. På ringen sidder et miniatureudgave af præsidentens ansigt.

»Putin er blevet et varemærke i hele verden,« forklarer 30-årige Gleb Krajnik, der med tilknappet skjorte og fuldskæg ligner indbegrebet af en russisk hipster.

»Det er altid populært at være i opposition til magthaverne. Det er en mode især blandt unge. Men i dag er der sket noget. Hvis du støtter Putin, befinder du dig på en måde i opposition til resten af verden. Derfor er det sådan, at det er blevet mainstream at støtte Putin,« siger han.

En vej ind til de veluddannede

Den nye Putin-bevægelse er mere fokuseret end Kremls tidligere ungdomsprojekter. De gamle, højtråbende Putin-aktivister i den tidligere ungdomsbevægelse »Nasji«, der løst kan oversættes til »Vores gutter«, blev for flere år siden kendt for sommerlejre, morgengymnastik og for at trampe larmende gennem Moskvas gader med marchtrommer. De fik øgenavnet »nasjister«, der også på russisk snerper faretruende tæt på nazister. De imponerede ikke i hovedstaden og landets øvrige millionbyer.

I dag er Nasji lagt i graven. Folk fik nok af »dem med trommerne,« forklarer en af det nye Putin-netværks grundlæggere til det russiske magasin Novoje Vremja. Samtidig er Putins politiske dominans øget drastisk. Det er ikke længere storbyaktivisterne men Putins støtter, der dominerer gaden i hovedstaden. En oppositionsleder blev for nylig skudt og dræbt få hundrede meter fra Kreml. Senest har Putin-tro nationalistiske grupper formet den militante bevægelse »Anti-Majdan«. De fejede korporligt Putin-kritiske aktivister af gaden, da de i januar forsøgte at demonstrere mod endnu en dom mod oppositionens leder Aleksej Navalnyj.

Men selv om gaden er vundet, er storbyernes millionstærke middelklasse stadig Putins svageste punkt. Her kommer »Netværket« ind, siger den politiske analytiker Dmitrij Oresjkin fra Moskva-tænketanken Merkator.

»Truslen mod Kremls projekt er de selvstændige, de veluddannede, som bor i de større byer, dem, der rejser udlands og ser gennem propagandaen. Det er et mindretal, 15 procent af befolkningen, men det er jo mange millioner mennesker, flere end befolkningen i et mellemstort europæisk land,« siger Dmitrij Oresjkin.

Det er dette land, »Netværket« forsøger at indtage.

Kombinerer aktivisme og kultur

Bevægelsen holder til på sjette sal i et tårn i et nu trendy tidligere fabriksområde i det østlige Moskva. Mellem fladskærme og designermøbler er væggene dekoreret med fotografier fra et af bevægelsens mest synlige fingeraftryk i bybilledet: Graffiti og gavlmalerier. Efter annekteringen af Krim-halvøen malede aktivister i Moskva en 15 meter høj russisk ishockeyspiller i kampuniform skøjtende ind over et europakort. Teksten lyder: »Vi tager, hvad der er vores«.

Men mest af alt dominerer Putin i lokalerne. Hans portræt hænger på væggene, hans citater er malet i gigantstørrelse. En udstilling af designertøj og en lille kunstudstilling har præsidenten som blikfang.

Et af »Netværkets« mål er at kombinere politisk aktivisme og kultur, fortæller pressechef for bevægelsen Maria Aljosjina.

»Forskellen er, at vi henvender os til den talentfulde ungdom. Vi giver dem muligheder,« siger Maria Aljosjina, mens hun viser rundt mellem de patriotiske malerier.

Måske derfor er den nye bevægelse især aktiv på russiske universiteter. En studerende fra Kaliningrad, Dmitrij Trunov, fortæller, at bevægelsen betalte 400 rubler (55 kroner) til unge, der deltog i et præsentationsmøde. Her tilbød bevægelsen at hjælpe med at realisere deres drømme inden for film, kunst og design. På sin blog viser Dmitrij indbydelsen: Et billede af Vladimir Putin med et par karakteristiske hipsterbriller.

Den 23-årige designer Dmitrij Belov er en af dem, der har taget mod tilbuddet. Han har lavet en patriotisk tøjserie med temaer fra det russiske statsvåben og selvfølgelig Vladimir Putins ansigt. Den er nu udstillet midt i det højloftede hovedkvarter.

»Vi har lavet serien i sort og hvid for at vise, at der ikke er noget gråt. Vi har en skarp forståelse for, hvad der er hvidt og sort, godt og skidt. På det symbolske plan er der ingen tvivl hos os om det, der foregår i vores land,« siger Dmitrij Belov.

Er der ikke altid gråtoner?

»Nej, det er der ikke. Se, det er sort og hvidt,« siger han og bladrer gennem Putin-trøjerne.

Bevægelsens manifest skærer samme pointe ud i stål. I kampskriftet betegnes Putin som en fader og Ruslands indbyggere som børn. Vesten er en »rig nabo,« der forsøger at lokke de uskyldige børn med kager og falske smil.

»Vi må blive voksne og udvikle vores kærlighed og taknemmelighed til vor fader, fordi vi har fået værdighed om ikke rigdom,« står der i manifestet, der også er malet på væggen.

Putin-aktivisterne har gjort rigelig plads til at vise »naboens« hensigter. Et maleri viser en blodig amerikansk M4-riffel. På et andet kaster Barack Obama symbolsk med en boomerang i amerikanske farver.

»Den kommer tilbage i fjæset på ham,« siger den unge kunstner Dinar Mukhamedov.

Bag den unge kunstner står en mandshøj model af en russisk soldat i kampuniform. Det er en henvisning til »de grønne mænd«, der strømmede ud på Krim-halvøen, før Putin sidste år annekterede den ukrainske region.

Udenrigspolitik og krig er overalt i de højloftede lokaler. Den politiske situation hjemme optræder til gengæld ikke mange steder. På den måde minder »Netværket« om sovjettidens ungdomsbevægelser, siger Dmitrij Oresjkin.

»Jo mindre effektiv økonomien er, des mere må retorikken handle om den ydre fjende. Det er at flytte samtalen fra indland til udland. Hvorfor stiger priserne? Det er udlandets skyld. Hvorfor lever vi dårligere end i Europa? Fordi vi udkæmper en krig. På den måde er det samme retorik som dengang,« siger Dmitrij Oresjkin.

Ifølge bevægelsens talsperson er det ikke regeringen men en række anonyme forretningsfolk, der finansierer de dyre kampagner, kulturbegivenheder, festivaler og kontorer i byer landet over.

Artikler og indslag i de Putin-loyale medier beskriver bevægelsen som et projekt under den russiske vicepremierminister Vjatjaslav Volodin. Volodin gjorde sig sidste år bemærket med en udtalelse om, at »der er intet Rusland i dag, hvis der ikke er Putin«.

Det har han fuldstændig ret i, nikker den unge foredragsholder Pavel Sadovnikov, da han er færdig med at tale på cafeen, og champagneglassene er tømt.

»Putin er mere end en præsident. Han er en statsleder. Han er national leder. Han er en fader,« siger Pavel Sadovnikov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.