Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin vil ikke dømme Trump for Obamas aftale om klimaet

Barack Obama traf beslutningen om, at USA skulle med i FN-klimaaftalen, understreger Vladimir Putin.

»Jeg vil ikke dømme præsident Trump. For det var Obama, som traf beslutningen. Måske mener den nye præsident ikke, at den var godt udarbejdet. Måske mener han, at der mangler ressourcer,« siger Putin om klimaaftalen fra Paris. Reuters/Pool
»Jeg vil ikke dømme præsident Trump. For det var Obama, som traf beslutningen. Måske mener den nye præsident ikke, at den var godt udarbejdet. Måske mener han, at der mangler ressourcer,« siger Putin om klimaaftalen fra Paris. Reuters/Pool

Skuffelsen over Donald Trump har været verdensomspændende, efter at USA's præsident torsdag besluttede at trække USA fra den internationale FN-klimaaftale fra 2015.

Men man skal huske, at det ikke var Trump, men derimod Barack Obama, som i sin tid besluttede at gå med i aftalen, siger Vladimir Putin.

»Jeg vil ikke dømme præsident Trump. For det var Obama, som traf beslutningen. Måske mener den nye præsident ikke, at den var godt udarbejdet. Måske mener han, at der mangler ressourcer,« siger Putin.

Bemærkningen fra Putin falder under en paneldebat ved Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, som er en årlig konference i den russiske by.

Putin siger også, at han ønsker et samarbejde med USA om klimaet.

»Denne situation må man vurdere grundigt,« siger præsidenten.

Omkring 50 lande har endnu ikke ratificeret aftalen, som blev underskrevet af 196 i Paris. Rusland er blandt de lande, som ikke har ratificeret den.

Det skyldes, siger Putin, at der udestår problemer med nogle tekniske detaljer.

/ritzau/Tass

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.