Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin, Trump og Xi Jinping tager afstand fra ny nordkoreansk missilaffyring

Nordkorea har udført missiltest. Det bekymrer den russiske præsident, mens Kina opfordrer til tilbageholdenhed

Kina advarer mod at forværre spændingerne i regionen efter Nordkoreas missiltest søndag. Samtidig opfordrer landet til »tilbageholdenhed«.

Missiltesten bekymrer også den russiske præsident, Vladimir Putin, siger en talsmand fra Kreml.

Det var søndag morgen lokal tid, at Nordkorea affyrede et uidentificeret missil fra landets vestkyst.

Missilet fløj omkring 700 kilometer, før det styrtede ned i Det Japanske Hav.

I en udtalelse fra udenrigsministeriet tager Kina afstand fra den nordkoreanske missiltest.

»Alle relevante parter bør udvise tilbageholdenhed og undgå at forværre spændinger i regionen,« stod der.

Den russiske præsident mødtes på sidelinjen af et topmøde i Beijing med den kinesiske præsident, Xi Jinping. Her diskuterede de situationen i »detaljer«.

Kreml-talsmand Dmitrij Peskov fortalte, at »begge parter udtrykte deres bekymring over eskaleringen af spændingerne«.

Kina har været under stigende pres - særligt fra USA - for at hjælpe med at holde styr på Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Kina er Nordkoreas eneste allierede og økonomiske livline.

Landet har dog været modstræbende over for at udøve pres over for styret i Pyongyang.

Kina og Rusland er ikke de eneste, der har taget afstand fra den nordkoreanske missiltest. Affyringen er ligeledes blevet fordømt af Japan, Sydkorea og USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrede til, at sanktionerne mod Nordkorea blev strammet.

»Lad denne seneste provokation tjene som en opfordring til alle lande om at indføre langt stærkere sanktioner mod Nordkorea,« lød det i en erklæring fra Det Hvide Hus.

Missiltesten blev udført samme dag som topmødet i Beijing. Her vil Kina fremvise sin plan om at genoplive historiske handelsruter fra Asien til Europa og Afrika.

En nordkoreansk delegation forventes at deltage i topmødet i den kinesiske hovedstad.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.