Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin: Trump lod sig ikke lokke af »verdens bedste« prostituerede

Den russiske præsident forsvarer Donald Trump mod rygter om sexfælde i Moskva.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, blandede sig tirsdag detaljeret i debatten om muligt belastende materiale om Donald Trump fra et tidligere besøg i Moskva.

Anklagerne er grundløse og personer, der spreder dem er »værre end prostituerede,« sagde den russiske præsident på et pressemøde, der blev sendt direkte på statsligt tv.

Anklagerne mod Trump kom frem i sidste uge i en rapport om den kommende amerikanske præsidents tidligere kontakter til Rusland udarbejdet af en tidligere britisk efterretningsagent. Ifølge rapporten skulle Rusland have indsamlet belastende materiale om Trump i årevis, herunder under et besøg i Moskva under en skønhedskonkurrence i 2013.

Men det er ikke tilfældet, sagde Putin, der mindede om, at Trump dengang blot var en forretningsmand.

»Tror nogen, at efterretningstjenesterne jager enhver amerikansk milliardær?« spurgte Putin.

De »bedste i verden«

På direkte russisk tv tog præsidenten også fat i de mest skandaløse detaljer i rapporten, nemlig ubekræftede oplysninger om angivelige seksuelle eskapader med prostituerede i Moskva. Den slags havde en mand i Trumps position som arrangør af skønhedskonkurrencer ikke brug for, mente Putin.

»Han traf de smukkeste kvinder i verden. Jeg har svært ved at forestille mig, at han skulle løbe på hotel med disse letlevende piger,« sagde Putin om de russiske prostituerede.

»De er uden tvivl de bedste i verden, men jeg tror ikke, at det fik Trump til at overgive sig,« tilføjede præsidenten.

Trump-lejren har afvist beskyldningerne i rapporten og kaldt dem en del af en »informationskrig« indledt af fjender af den kommende amerikanske præsident.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.