Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin svarer igen på NATOs fremmarch i Østersøen

Rusland varsler et modsvar på NATOs øgede tilstedeværelse i Østersøregionen. To nye russiske brigader rykkes til landets vestgrænse.

Rusland meddelte tidligere på året, at landets væbnede styrker vil rokere tre militære divisioner til landets vestgrænse. Fredag rapporterede russiske medier, at yderligere to bataljoner vil blive placeret nær Brjansk ikke langt fra den ukrainske grænse.
Rusland meddelte tidligere på året, at landets væbnede styrker vil rokere tre militære divisioner til landets vestgrænse. Fredag rapporterede russiske medier, at yderligere to bataljoner vil blive placeret nær Brjansk ikke langt fra den ukrainske grænse.

Over et tusinde faldskærmssoldater sprang tirsdag ud fra militærfly over den polske by Torun. De indledte dermed en af de største militærøvelser i Europa siden Den Kolde Krig.

I alt 31.000 soldater skal tage del i NATO-øvelsen i Polen i de kommende ti dage. Øvelsen løber parallelt med en anden stor NATO-øvelse i Østersøen, hvor også det danske søværn og flyvevåben deltager. Dertil kommer en mindre øvelse i de baltiske lande.

De storstilede manøvrer danner en symbolsk optakt til det kommende NATO-topmøde i Warszawa. Her ventes alliancen blandt andet at tage en beslutning om udstationering af NATO-tropper i de baltiske lande som direkte følge af Ruslands fremfærd i nabolandet Ukraine.

Et af formålene med øvelsen er netop at sende et klart budskab til Rusland, siger Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.

»Et led i øvelsen er at vise russerne, at hvis de skulle finde på at angribe, vil der ikke kun være estiske, lettiske og litauiske flag på kisterne. Der vil også være amerikanske, franske og britiske flag,« siger han til Ritzau.

»Vi vil gøre brug af Ruslands ret«

Rusland har reageret vredt på øvelserne, selv om Rusland tidligere har gennemført endnu større militærøvelser.

En talsmand for den russiske præsident Vladimir Putin sagde tirsdag, at de »selvfølgelig ikke fremmer en tillidsfuld atmosfære og sikkerhed på kontinentet«.

Landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, varslede mandag, at Rusland vil svare igen på enhver udvidelse af NATOs tilstedeværelse i nærheden af Rusland.

»Vi vil gøre brug af Ruslands suveræne ret til at garantere dets sikkerhed med midler, der svarer til det nuværende risikobillede,« sagde Lavrov på et møde med den finske udenrigsminister.

»Jeg er overbevist om, at enhver seriøs og ærlig politiker ved, at Rusland aldrig vil angribe et NATO-land,« sagde Lavrov.

Rusland meddelte tidligere på året, at landets væbnede styrker vil rokere tre militære divisioner til landets vestgrænse. Fredag rapporterede russiske medier, at yderligere to bataljoner vil blive placeret nær Brjansk ikke langt fra den ukrainske grænse.

Det skal »helt sikkert ses som et russisk svar på NATOs voksende aktivitet nær vore grænser,« sagde en russisk embedsmand til nyhedsbureauet Interfax.

I mange russiske medier fremstilles NATO-øvelsen konsekvent som en krigerisk trussel mod Rusland. Landets største avis, Komsomolskaja Pravda, fortalte i en stor overskrift sine læsere, at »USA forbereder ’en besættelse af Rusland på en time’«. Derfor er der brug for yderligere russisk oprustning, skriver avisen.

Tredoblet russisk militærbudget

Rusland har næsten tredoblet sit militærbudget, siden Vladimir Putin kom til magten i 2000. Rusland annoncerede en militærøvelse med 150.000 mand nær den ukrainske grænse i kølvandet på annekteringen af Krim-halvøen og det russiske angreb på det østlige Ukraine i 2014.

De store øvelser i Østersøområdet er samtidig et monument over det stadig mere anspændte forhold mellem øst og vest. Så sent som for tre år siden deltog Rusland selv i den årlige BALTOPS-flådeøvelse i Østersøen.

Samtidig blæser der dog mildere vinde på andre fronter. Vladimir Putin er således i disse måneder godt på vej ud af den diplomatiske isolation. Han ventes senere på sommeren at besøge Finland, og i den kommende uge besøger EUs kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, Rusland for første gang siden annekteringen af Krim.

EU-landene skal senere på måneden tage stilling til, om de økonomiske sanktioner mod Rusland skal forlænges. Det bliver de med stor sandsynlighed, fordi Rusland ifølge de europæiske regeringer slet ikke lever op til løfter i Minsk-aftalen om at bringe de Moskva-støttede oprørere til forhandlingsbordet.

Men Kreml håber, at EU vil gå med til en gradvis ophævelse af sanktionerne senere på året. Det siger den finske udenrigsminister Timo Soini efter møder med sin russiske kollega i Moskva.

»Jeg tror, at Rusland ønsker en løsning på konflikten i Ukraine. Den koster dem meget både politisk og økonomisk. Men hver gang kaster de bolden tilbage til os og siger, at Ukraine må føre dialog med de lokale ledere i Østukraine. De påstår, at Rusland ikke har nogen rolle i det hele, men det ved vi jo, at de har,« siger Timo Soini til den finske avis Hufvudstadsbladet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.