Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin raser over beskyldninger fra Boris Johnson: »Det er chokerende og utilgiveligt«

Boris Johnsons udtalelser om Putin og nervegiftangreb har provokeret de russiske myndigheder.

Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson, har vakt vrede i Moskva med direkte beskyldninger om, at præsident Vladimir Putin formodentligt er direkte knyttet til nervegiftangrebet i Salisbury.

»Det er chokerende og utilgiveligt,« siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, om udtalelserne fra Boris Johnson.

Han mener, at den britiske udenrigsminister med en sådan udtalelse har brudt alle former for takt og tone i diplomatiet.

Putin har ikke selv kommenteret udtalelsen. Den russiske præsident har indtil videre blandet sig meget lidt i krisen mellem Storbritannien og Rusland.

Talsmænd for den russiske ledelse siger, at der vil komme en reaktion meget snart, og at der kan ventes udvisninger af britiske diplomater som svar på premierminister Theresa Mays meddelelse om, at 23 russiske diplomater skal forlade Storbritannien.

»Alle skridt vil blive nøje gennemtænkt,« siger Peskov.

Mange russere er skeptiske over for beskyldningerne om, at den russiske stat skulle stå bag angrebet i Salisbury.

Den britiske udenrigsminister siger, at det er overvejende sandsynligt, at Putin tog beslutningen om at bruge nervegift i gaderne i en britisk by.

Den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter svæver mellem liv og død. Britisk politi siger ifølge BBC, at 131 mennesker i Salisbury kan have været udsat for nervegiften. Den er ifølge myndighederne udviklet af det russiske militær.

»Vores uenighed med Putins Kreml og med hans beslutning - for vi tror, at det er overvejende sandsynligt, at det var hans beslutning - handler om at bruge nervegift i Storbritanniens gader, i Europas gader, for første gang siden Anden Verdenskrig,« siger Johnson.

I en fælles erklæring torsdag fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og USA kaldes angrebet i Salisbury et angreb, som »truer alle«.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.