Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin pønser på at tage seks år mere som Ruslands præsident

Krigsveteran beder den russiske præsident, Vladimir Putin, om at genopstille, og Putin lover at overveje det.

Spekulationer om Vladimir Putins fremtid som præsident i Rusland er en længere føljeton, og den tidligere sikkerhedschef har endnu ikke besluttet sig.

Under et besøg fredag i Burjatia i Sibirien siger Putin, at han overvejer at genopstille i 2018, når hans aktuelle præsidentperiode udløber.

- Det vil jeg overveje, tak, siger Putin ifølge nyhedsbureauet Tass.

Tilkendegivelsen kom, da en russisk veteran fra Anden Verdenskrig via et videolink opfordrede præsident Putin til at genopstille.

- Vladimir Vladimirovitj, vi har en anmodning til dig: Vi vil bede dig genopstille ved det næste præsidentvalg. Det vil vi blive meget glade for, siger krigsveteranen.

Putin har tidligere i interview holdt muligheden for at genopstille åben.

Ruslands forfatning tillader, at han tager endnu en periode på seks år.

Fra 2012 blev embedsperioden forlænget fra fire til seks år.

Vladimir Putin blev præsident første gang i år 2000, og han sad frem til 2008, da han blev afløst af Dmitrij Medvedev.

Putin gjorde comeback som præsident i 2012 med Medvedev som premierminister.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.