Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin på vildmarkstur med harpun og bar mave - se billederne her

Den russiske præsident var forleden på en tur i vildmarken, og det er der kommet en række actionmættede billeder ud af, der dog ifølge en ekspert er nøje planlagt.

Af billedserien fremgår det eksempelvis, hvordan Vladimir Putin i løbet af sine to overnatninger i Sibirien vandrede, fiskede med snøre i flere søer samt harpunfiskede efter gedder.

Ifølge det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass har talsmanden Dmitry Peskov oplyst til pressen, at den russiske præsident var på sin vildmarkstur fra den 1. til den 3. august.

Dmitry Peskov fortalte videre, hvor vedholdende præsidenten i den camouflagefarvede våddragt angiveligt var i sin jagt på en gedde.

»Han jagtede en gedde i to timer, før han til sidst fik ram på den,« lyder det.

Det er ikke første gang, at Vladimir Putin viser sig frem på vildmarkstur i bar mave eller med våben eller jagtudstyr i hånden. Og det er ingenlunde tilfældigt, at den russiske præsident lader sig fotografere på den måde, fortæller seniorforsker i international sikkerhed, Flemming Splidsboel Hansen, der er ekspert i russisk indenrigspolitik.

»Billederne appellerer bredt til de russiske vælgere, som godt kan lide en stærk politiker. Det skal være en politiker, som afspejler noget essentielt russisk, og det gør naturen. At nyde naturen og at kunne bemægtige sig naturen. Det er et centralt element i den russiske historie og i den russiske selvforståelse,« siger Flemming Splidsboel Hansen til BT.

Han fortæller, at det er vigtigt for Putin at fastholde et billede af, at han er en mandhaftig person.

»Det fortsætter en tradition, hvor han bliver iscenesat som stærk og handlekraftig, som en arketypisk russisk mand i pagt med naturen. De siger, at han jagtede en fisk i to timer (!), inden han til sidst harpunerede den. Det er jo fantastisk …  Det har jo fyldt meget i hans politiske karriere, men der er efterhånden længere mellem disse seancer. Blandt andet fordi han objektivt set har vanskeligere ved det i dag end for 15 år siden. Men også fordi han måske træder lidt mere ind i rollen som statsmand.«

TOPSHOT - Russian President Vladimir Putin (L), accompanied by defence minister Sergei Shoigu, gestures as he fishes in the remote Tuva region in southern Siberia. The picture taken between August 1 and 3, 2017. / AFP PHOTO / SPUTNIK / Alexey NIKOLSKY
TOPSHOT - Russian President Vladimir Putin (L), accompanied by defence minister Sergei Shoigu, gestures as he fishes in the remote Tuva region in southern Siberia. The picture taken between August 1 and 3, 2017. / AFP PHOTO / SPUTNIK / Alexey NIKOLSKY

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at en fotograf har været til stede til at forevige præsidentens formåen med en fiskekrog og harpun.

»Det er helt bevidst, at der er en fotograf til stede. Og der foregår en nøje udvælgelse af de offentliggjorte fotos. Intet er tilfældigt,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.