Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Putin og Xi mødes i militær omfavnelse

Ruslands præsident er lørdag landet i Beijing, og gas, lyntog og raketmotorer er på programmet. Frygten for at blive kopieret har i ti år sat en dæmper på russisk våbensalg til Kina, men Rusland har hårdt brug for indtægterne.

BEIJING: Når statsbesøg finder sted i den kinesiske hovedstad, markeres det med en kanonsalut affyret fra midten af Den Himmelske Freds Plads. Lørdag tilfalder æren Ruslands Vladimir Putin. Han er på officielt besøg i Beijing og som altid, når Putin møder den kinesiske ledelse, er det lige dele politik og forretning.

De to landes præsidenter har de seneste år været flittige til at aflægge hinanden besøg. For at udbygge deres strategiske partnerskab og sende et signal om sammenhold til resten af verden. Under Kinas præsident Xi Jinping og i særdeleshed siden Ukraine-krisens begyndelse er forholdet mellem Beijing og Moskva blevet stadig tættere. Vestens sanktioner og faldende oliepriser har skubbet Rusland mod øst mod det altid energihungrende Kina.

Også denne gang er olie- og gasaftaler på forhandlingsbordet, når Xi og Putin mødes. To statsejede kinesiske banker gik tidligere på året med til at udstede lån på 79 mia. kr. til et gigantisk naturgasprojekt i den russiske del af Arktis. Aftalen kom på plads efter lange forhandlinger, fordi det russiske selskab bag projektet er underlagt amerikanske sanktioner. I Beijing forventes Xi og Putin at formalisere aftalen ved en underskriftceremoni – en stor sejr for Ruslands bestræbelser på at omgå sanktionerne.

Mindre gnidningsfrit går det med byggeriet af to naturgasrørledninger. Begge projekter er blevet forsinket på grund af uenigheder mellem de involverede energiselskaber. Det er set før, at knaster af den karakter skal fjernes på politisk niveau. Og så er der privatiseringen af den russiske oliemastodont Rostnef. Også her er Kina blandt de mest oplagte købere.

Fra kinesisk side vil møderne i Beijing bl.a. blive brugt til at sælge højhastighedstog. Kina satser på at blive en global storeksportør af teknologien og har udset ruten mellem Moskva og Kazan som et godt sted at starte i Rusland. Ifølge russiske jernbanemyndigheder har Kina allerede tilbudt at yde 39 mia. kr. i lån til finansiering af projektet. På længere sigt er det muligt, at strækningen kommer til at løbe hele vejen fra den kinesiske hovedstad til Europa. De 770 kilometer kan vise sig at blive første del af en væsentligt længere forbindelse mellem Moskva og Beijing.

Derudover vil Kina utvivlsomt bruge mødet til at fremvise russisk støtte i Det Sydkinesiske Hav. Kina er involveret i en række territoriale stridigheder og vil helst afklare dem én for én med sine mindre nabolande. Den type konflikter bør ikke internationaliseres, lyder den diplomatiske opbakning fra Rusland.

Lyntog og naturressourcer har længe været en del af agendaen på topmøder mellem Kina og Rusland. Mere overraskende er det, at raketteknologi også er at finde i stakken af aftaler, der sandsynligvis bliver indgået under statsbesøget. Kina er interesseret i at købe russiske raketmotorer af typen RD-180. Første skridt er en aftale om beskyttelse af intellektuel ejendomsret inden for rum- og raketteknologi. Russerne er – ikke uden grund – bekymrede for, at Kina kopierer deres teknologi.

I mange år var Kina blandt Ruslands største aftagere af militært isenkram. Men for omkring ti år siden satte Kreml en markant dæmper på eksporten til kineserne. Hovedsageligt som en konsekvens af, at Kina kopierede de russiske innovationer og solgte egenproduktionen videre til andre lande under den oprindelige pris.

Men sidste år begyndte der igen at komme gang i handlen på forsvarsområdet. Først bestilte Kina russiske jord-til- luft missiler til en værdi af næsten 20 mia. kr., siden fulgte en ordre på 24 kampfly til en værdi af 13 mia. kr. Salg i den størrelsesorden er tiltrængt i Rusland – især hvis udviklingen betyder, at flere handler er i vente.

I det hele taget har Kina og Rusland skruet op for det militære samarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af fælles militærøvelser. Hvor truslen menes at komme fra, er næppe nogen hemmelighed.

»Vi har fælles interesser. Især nu hvor USA presser både Kina og Rusland,« udtalte Kinas tidligere ambassadør i Moskva, Li Fenglin, tidligere på ugen til ABC News. Især de amerikanske planer om at opstille et nyt missilsystem i Sydkorea bliver mødt med indædt modstand både i Moskva og Beijing. Det amerikanske forsvarssystem vil kunne beskytte Sydkorea mod missilangreb fra Nordkorea, men forskyder magtbalancen i regionen, lyder kritikken.

Så Vladimir Putin og Xi Jinping har meget at enes om. Signalet om en fælles front står stærkt. Men ser man bort fra symbolpolitikken, kan det diskuteres, hvor succesfuldt de to præsidenters parløb har været. Rusland og Kina handler ikke mere med hinanden end tidligere. Faktisk tværtimod. Samhandelen styrtdykkede sidste år.

Kinesiske investorer er lige så profitorienterede som erhvervsfolk fra andre lande, og Rusland har længe lignet en dårlig forretning. De faldende olie- og gaspriser hjælper heller ikke på handelsstatistikken.

Så i stedet for at nå et fælles politisk mål om at ramme en samhandel på 100 mia. dollars endte 2015 på 64 mia. dollars. Næste mål er i 2020, hvor handlen mellem de to lande gerne skal ramme 200 mia. dollars. Hvis det skal lykkes, kræver det mere end politiske signaler og prestigeprojekter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.