Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin og Obama lover støtte til truet våbenhvile i Syrien

Ruslands præsident siger til Obama, at moderate oprørere skal lægge afstand til Islamisk Stat i Syrien.

Rusland og USA er klar til at træde i karakter og støtte en skrøbelig våbenstilstand i Syrien, lyder det efter et telefonmøde mellem de to landes præsidenter.

Barack Obama og Vladimir Putin drøftede mandag den tilspidsede situation i det krigshærgede land, oplyser Kreml ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Det var netop Rusland og USA, der tidligere på året banede vejen for den våbenstilstand, som blev accepteret af de stridende parter for knap to måneder siden.

Men den seneste tid har begge parter krænket aftalen, som de ekstremistiske grupper Islamisk Stat og Al-Nusra-fronten ikke er med i.

- Putin lagde vægt på behovet for, at den moderate opposition lægger afstand til Islamisk Stat ogAl- Nusra-fronten. Han tilføjede, at grænsen mellem Syrien og Tyrkiet skal lukkes, da militante og våben kommer den vej ind til ekstremisterne, siger Kreml i en meddelelse ifølge Tass.

Mandag meddelte den syriske opposition i High Negotiations Committee (HNC), at den har brug for en tænkepause i fredsprocessen i Genève.

Delegationen fra HNC vil blive i Schweiz, og FN-mægleren Staffan de Mistura bekræfter, at han fortsat vil mødes med repræsentanter fra oppositionen - blot på uformelt niveau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.