Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin og Merkel bejler til serbisk præsidentkandidat med blakket fortid

Som minister under Milosevic hetzede han mod muslimer og drømte om et Storserbien. Nu bejler både EU og Kreml til Aleksandar Vučić, der er favorit til at vinde det serbiske præsidentvalg.

Premierminister Aleksander Vucic er trods en fortid som minister under Milosevic storfavorit til at vinde søndagens præsidentvalg i Serbien.
Premierminister Aleksander Vucic er trods en fortid som minister under Milosevic storfavorit til at vinde søndagens præsidentvalg i Serbien.

BERLIN: Han er ombejlet af både Vladimir Putin og Angela Merkel.

Den tidligere ultranationalist og nuværende premiermininister Aleksandar Vučić, der er favorit til at vinde søndagens serbiske præsidentvalg, kan være tilfreds med mængden af prominente fortalere i udlandet.

»Vi er sikre på, at valget vil blive afholdt i overensstemmelse med de højeste standarder. Og vi ønsker den siddende regering held og lykke,« sagde Vladimir Putin, da Vučić i slutningen af marts besøgte Moskva. Kort forinden havde Vučić besøgt Angela Merkel i Berlin, hvor den tyske kansler roste Serbiens reformanstrengelser forud for et eventuelt EU-medlemskab.

Når Serbien søndag går til valg, kan de serbiske vælgere imidlertid se tilbage på en ophedet valgkamp, hvor oppositionspolitikere beskylder Vučić for at være en magtfuldkommen autokrat med autoritære tendenser.

Mens Vučić i visse målinger kan regne med op til 50 pct. af stemmerne, ser hans umiddelbare nærmeste konkurrent, den 25-årige protestkandidat Luka Maksimović, der med en blanding af satiriske valgløfter og ekstravagant påklædning har godt fat i især unge serbere, kun ud til kunne få omtrent 11 pct. af stemmerne.

Hvis Vučić ved søndagens første valgrunde opnår mere end 50 pct. af stemmerne, er valgets anden runde ifølge serbisk valglov annulleret. Selv om der primært er tale om et symbolsk embede, vil Vučić som præsident få forstærket sine formelle beføjelser over parlamentet, domstolene og andre demokratiske institutioner.
Derfor frygter Vučić’ kritikere i både ind- og udland, at han i tilfælde af en sejr ved søndagens valg vil benytte anledningen til at udvide præsidentembedets beføjelser i en grad, der minder om andre østeuropæiske ledere som Vladimir Putin og Viktor Orbán.

100 dræbte muslimer

Det er ikke mindst Vučić’ fortid som minister under den tidligere præsident Slobodan Milosevic, som i 2006 døde under en ved retssag ved det international tribunal for krigsforbrydelser i Haag, der vækker stærkt ubehag i dele af den serbiske opposition.

Som kommunikationsminister i Milosevic’ regering i perioden 1998-2000 slog Aleksander Vučić hårdt ned på den serbiske presse, som blandt andet blev straffet med bøder for at ignorere statslige censurkrav under Kosovo-konflikten mellem NATO og Serbien i 1999. Vučić var øverstansvarlig for at producere statslig propaganda, der skulle overbevise både serberne og omverdenen om Kosovo naturlige tilhørsforhold til Serbien.

»Hvis du dræber en serber, vil vi dræbe 100 muslimer«, sagde han ifølge AFP i juli 1995 få dage efter serbiske kræfters massakre på 8.000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica.

Siden 2012 har Vučić gentagne gange bedyret, at han har lagt sine nationalistiske sympatier fra sig. I stedet går han til valg på at skabe økonomisk stabilitet ved hjælp af øgede offentlige investeringer som en saltvandsindsprøjning i serbisk økonomi, der døjer med høj arbejdsløshed og en svækket socialstat.
Ikke desto mindre anklager oppositionspolitikere Vučić for at nægte politiske modstandere adgang til pressen.

»Aldrig før har der eksisteret en sådan ubalance og ulighed,« siger den tidligere udenrigsminister Vuk Jeremic, der også stiller op til præsidentvalget, til New York Times.

»I en sådan unormal situation kan man ikke engang begynde at tale om ytringsfrihed.«

Ingen frelsertype

Trods sin fortid er Vučić blevet en central figur for europæiske diplomater, der efter Ruslands anneksion af Krim og krigen i Østukraine er begyndt at frygte for russisk intervention på Balkan.

Proeuropæiske kræfter i både Beograd og Bruxelles ser derfor helst, at Serbien under Vučić kan spille rollen som bindeled mellem EU og Rusland. Det er dog ikke en ambition, som Vučić selv agter at leve op til.

»Jeg har ikke den slags drømme«, siger han i et interview med Guardian. »I Serbien har der altid været folk, som har troet, at de var frelsere i den ene eller anden form. Jeg er ikke den type. Jeg er typen, der altid beskæftiger mig med konkrete ting, såsom at skabe bedre leveforhold for serberne. Ikke store udenrigspolitiske drømme.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.