Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin og Erdogan intensiverer dialog om Syrien

Ruslands og Tyrkiets ledere har "fælles behov" omkring udviklingen i Syrien, siger analytikere.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, mødtes mandag i byen Sotji ved Sortehavet for at drøfte nedtrapning af volden i Syrien og øget nødhjælp til landet. Scanpix/Pavel Golovkin
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, mødtes mandag i byen Sotji ved Sortehavet for at drøfte nedtrapning af volden i Syrien og øget nødhjælp til landet. Scanpix/Pavel Golovkin

Sotji. Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, mødtes mandag i byen Sotji ved Sortehavet for at drøfte udviklingen i Syrien.

Selv om de to lande står på hver deres side i forhold til det syriske regime omkring præsident Bashar al-Assad, så har de siden 2016 arbejdet sammen i forlængelse af en forsoningsaftale, som blev indgået efter en dyb krise omkring tyrkernes nedskydning af et russisk krigsfly.

- Vores forhold er genoprettet til fuld kapacitet, sagde præsident Putin, inden han mødtes med Erdogan.

Talsmanden for Kreml, Dmitrij Peskov, siger, at drøftelserne i Sotjij har særligt fokus på såkaldte "deeskalerings zoner. Her skal væbnede sammenstød nedtrappes, og indsatsen med nødhjælp intensiveres.

Samtidig skal de drøfte processen frem mod en politisk løsning. Den omfatter blandt andet spørgsmålet om Assads fremtidige rolle i Syrien.

Putin og Erdogan mødtes senest i Ankara i september. Her enedes de om aftaler om at presse på for at få oprettet en deeskalerings zone i provinsen Idlib og andre steder.

Rusland og Iran er de vigtigste støtter bag al-Assad i Syrien, hvor Ruslands militære intervention vendte udviklingen i Syriens konflikt.

En politisk kommentator, Aleksei Malasjenko, direktør ved tænketanken Civilisationernes Dialog, fremhæver, at Putin og Erdogan har "fælles behov omkring Syrien".

- Rusland er i en meget vanskelig situation i Syrien, og det har ikke råd til at miste allerede. Det har end ikke råd til at miste partnere, siger han.

- Samtidig er Erdogan stærkt utilfreds med Vestens holdning til ham, siger han.

Malasjenko siger, at den tyrkiske leder har indgået en aftale med Rusland om at købe landets S-400 luftforsvarssystemer. Handlen til op mod 13 milliarder kroner, har chokeret Tyrkiets allierede i Nato.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.