Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Putin og Erdogan er nye bedste venner

Det tidligere fjendskab mellem Rusland og Tyrkiet er blevet til venskab. De to har forskellige interesser i Syrien, men samarbejder om at holde Vesten væk fra beslutningsprocessen.

Ruslands præsident Vladimir Putin og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan mødtes i Sochi den 3. maj. To dage senere lå aftalen om at inddele Syrien i fire de/eskaleringszoner klar. REUTERS/Alexander Zemlianichenko/Pool TPX IMAGES OF THE DAY
Ruslands præsident Vladimir Putin og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan mødtes i Sochi den 3. maj. To dage senere lå aftalen om at inddele Syrien i fire de/eskaleringszoner klar. REUTERS/Alexander Zemlianichenko/Pool TPX IMAGES OF THE DAY

MELLEMØSTEN: De har alle gode grunde til at være uvenner. Men for hver dag, der går, synes Tyrkiets venskab med Rusland at blive bedre.

Ruslands forhold til Tyrkiet er »fuldt genetableret,« sagde Ruslands præsident Vladimir Putin på en pressekonference efter mødet mellem Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan den 3. maj i byen Sochi.

Som en signal til omverdenen om, at det ikke bare var tomme ord, offentliggjorde Rusland to dage senere, at man sammen med Tyrkiet og Iran nu opretter fire såkaldte de-eskaleringszoner i Syrien. En beslutning, der er taget uden om USA, og som omfatter zoner, der skal administreres af henholdsvis Rusland, Tyrkiet og Iran.

På den ene side er det et russisk signal til USA om, hvem der sætter dagsordenen i Syrien. På den anden side, er det et tyrkisk signal om, at man til trods for at være et Natomedlem, der tidligere har skændtes med Rusland, ikke holder sig tilbage for at indgå aftaler af strategisk betydning med Moskva, og ikke mindst uden om USA.

Og det er ikke kun en dramatisk udvikling i forhold til krigen i Syrien, men også for forholdet mellem Rusland og Tyrkiet.

De to lande støtter hver sin part i Syrienkrigen. Rusland holder med præsident Bashar al-Assads regime og Tyrkiet har siden 2011 holdt med, støttet og kæmpet for den syriske opposition. På trods af det foretrækker de to lande at arbejde sammen.

I november 2015 stod Rusland og Tyrkiet næsten på tærsklen til krig, da Tyrkiet skød et russisk jagerfly ned i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet i 2015. Rusland straffede omgående Tyrkiet med sanktioner og forbød sine borgere at rejse på charterferier til Tyrkiet. Den tyrkiske turistindustri begyndte at bløde, men de to fandt alligevel sammen.

Det samme skete, efter den russiske ambassadør i Tyrkiet blev likvideret af en tyrkisk politiofficer med tilknytning til al-Qaeda i Ankara. Og trods Tyrkiets kraftige fordømmelser af det syriske regime efter det kemiske angreb i Khan Shaykhun i begyndelsen af april 2017, fortsætter Erdogan og Putin som om intet var hændt. Og fordi begge lande nyder godt af det nye interessevenskab.

»Ruslands partnerskab med Tyrkiet gælder ikke kun politik, men har også en effekt, der separerer Tyrkiet fra Vesten,« skriver Michael Rubin, forsker ved American Enterprise Institute, i National Review.
Han betegner ændringerne i Tyrkiets  udenrigspolitiske retning som en fare for Europa og USA.

Michael Rubin nævner, at Tyrkiet i øjeblikket viser interesse for at købe det meget avancerede russiske S-400 anti-luftværn. Et muligt køb af en Natofjendes system, som ifølge Michael Rubin, vil kunne betegnes som forræderisk mod Natos koder og processer.

Den seneste aftale mellem Rusland og Tyrkiet er et konkret skridt i retning af en opdeling af Syrien i interesseområder. I modsætning til USA og resten af Vesten får Tyrkiet, Rusland og Iran nu endnu større indflydelse i Syrien. Tyrkiet, der er rasende over USAs støtte til de syriske kurdere, får ansvaret for de-eskaleringszonen i Idlibprovinsen, hvor størstedelen af befolkningen er sunnimuslimer. Men Tyrkiet får hermed også muligheden for at forhindre de amerikanskstøttede kurdere i at forbinde byen Afrin med resten af de kurdiske områder i nord og med Middelhavet mod øst.

Ruslands gevinst ved aftalen, er først og fremmest en villig tyrkisk samarbejdspartner, der fra nu af forventes at dæmpe sin kritik af det syriske regime. Men Rusland giver også sig selv grønt lys til at fortsætte bombardementet af både Jabhat Fath al-Sham og Islamisk Stat, de to største oppositionsgrupper, der er til stede i alle de fire nyligt oprettede de-eskaleringszoner. Og som sidste bonus lægger man, med tyrkisk hjælp, pres på USA ved at gøre luftrummet over de-eskaleringszonerne til ikke-flyvezoner, hvor USA nu pludselig fremstår som den aggressive, hvis landets fly overflyver luftrummet. Også selvom det er for at bombe Islamisk Stat.

USA kan fortsætte sin støtte til de syriske kurdere, og med stor sandsynlighed vil befrielsen af Islamisk Stats syriske hovedstad Raqqa blive udført af amerikanske og kurdiske soldater. Men med oprettelsen af de-eskaleringszonerne, er USA presset uden for indflydelse i fire vigtige zoner, hvor Syrienkrigens fremtid afgøres. Hvis Rusland, Iran og det syriske regime får nedkæmpet store dele af oppositionen under dække af de-eskaleringsplanen, samtidig med, at Tyrkiet sørger for kontrol i Idlibprovinsen, vil det syriske regimes fremtid være sikret. Og den eneste indflydelse USA vi stå tilbage med, er i de kurdiske områder.

Så både Rusland og Tyrkiet nyder godt af, at forholdet mellem de to lande er fuldt genetableret.
Det store spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret er, hvad der driver romancen.

Bruger Erdogan det fornyede forhold til Rusland som et taktisk redskab til at stå stærkere på det kommende møde med USAs præsident Donald Trump senere på måneden? Eller har Erdogan, trods uenigheder, allerede valgt at stå ved Ruslands side, fordi han skønner, at det er en større vinding for Tyrkiet på længere sigt?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.