Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin med Trump i røret lover Syrien-dialog og ro i Korea

Udenrigsministrene for USA og Rusland skal indlede dialog om fred i Syrien, siger Putin efter telefonmøde.

Tirsdag talte Vladimir Putin og Donald Trump i telefon om blandt andet Syrien og Nordkorea. Der er enige om at bekæmpe terrorisme i Syrien.  Arkivfoto. Reuters/Staff
Tirsdag talte Vladimir Putin og Donald Trump i telefon om blandt andet Syrien og Nordkorea. Der er enige om at bekæmpe terrorisme i Syrien. Arkivfoto. Reuters/Staff

De mest højspændte politiske emner blev drøftet, da Vladimir Putin og Donald Trump tirsdag talte i telefon om blandt andet Syrien og Nordkorea.

De to præsidenter lovede hinanden at styrke samarbejdet om at bekæmpe terrorisme i Syrien.

Længe har de to lande dog haft forskellige holdninger til, hvad terror er, når det gælder krigen i Syrien. Det fremgår ikke af referatet af samtalen, hvad de to konkret mener med terrorisme.

De besluttede desuden, at de to landes udenrigsministre skal indlede en dialog om en mulig fredsløsning i Syrien, hvor krigen har hærget siden 2011.

Rusland kæmper militært på den syriske præsidents side. Omvendt har USA hjulpet oprørerne, som slås for at vælte præsident Bashar al-Assad.

Kort efter samtalen mellem Trump og Putin har Ruslands forsvarsminister meddelt, at en russisk militærrådgiver er dræbt i Syrien.

I samtalen med Trump skal Putin ifølge Kreml også have opfordret USA til at holde igen i Nordkorea. USA bør forsøge at lette spændingerne.

Amerikanerne har den seneste tid øget den militære tilstedeværelse i nabolandet Sydkorea. Det er sket ved, at USA har opstillet et missilforsvar i Sydkorea.

Nordkorea har længe provokeret USA, som har fordømt Nordkoreas missiltest.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.