Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin: Kriminel uagtsomhed stod bag dødelig brand i Sibirien

Ruslands præsident er tirsdag på besøg i Kemerovo, hvor 64 mennesker søndag mistede livet i storbrand.

Det var »kriminel uagtsomhed og skødesløshed«, der var skyld i branden, der søndag brød ud i et indkøbscenter i den sibiriske by Kemerovo og kostede flere end 60 mennesker livet.
Det var »kriminel uagtsomhed og skødesløshed«, der var skyld i branden, der søndag brød ud i et indkøbscenter i den sibiriske by Kemerovo og kostede flere end 60 mennesker livet.

Det var »kriminel uagtsomhed og skødesløshed«, der var skyld i branden, der søndag brød ud i et indkøbscenter i den sibiriske by Kemerovo og kostede 64 mennesker - heraf 41 børn - livet i et indkøbscenter i den sibiriske by Kemerovo.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, der tirsdag er på besøg i byen.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

»Hvad skete der her? Dette er ikke en krigssituation. Det er ikke en uventet metaneksplosion,« siger præsidenten og tilføjer:

»Folk kom for at slappe af. Børn. Vi taler om demografi og mister så mange mennesker på grund af hvad? På grund af kriminel uagtsomhed og skødesløshed.«

Et russisk undersøgelsesudvalg har konkluderet, at en sikkerhedsvagt havde slukket alarmsystemet i indkøbscentret. Desuden var nødudgange i bygningen blokeret.

Efterforskerne har også konstateret en række alvorlige brud på sikkerhedsreglerne i bygningen.

Vidner har til russiske medier sagt, at brandalarmen ikke blev aktiveret, og at mange mennesker havde vanskeligt ved at slippe ud af bygningen.

Præsident Putin indledte tirsdagens møde i Kemerovo med et minuts stilhed for ofrene for ulykken. Han sendte ved samme lejlighed sine kondolencer til de pårørende.

Han vil nu have undersøgelsesudvalget til at vurdere, hvilke embedsmænd der bærer ansvaret for ulykken.

»Det er nødvendigt at lave en juridisk vurdering af alle embedsmænds handlinger,« siger Vladimir Putin ifølge Tass.

I alt 64 mennesker - heriblandt flere børn - omkom i branden.

Dermed kostede branden flere liv end nogen anden brand i Rusland siden Sovjetunionens opløsning, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Branden i indkøbscentret brød efter alt at dømme ud i en biografsal på fjerde sal og bredte sig over et område på omkring 1600 kvadratmeter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.