Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin hjælper Assad tilbage i offensiven

Efter at have stået på sammenbruddets rand er det syriske regime tilbage i offensiven. Med russisk og iransk hjælp vinder Bashar al-Assads regime vigtige slag og får bedre diplomatiske kort på hånden for hver dag, der går.

 Russiske kampfly yder det syriske regime bistand i kampen mod oprørsgrupperne i landet, og Bashar al-Assad vinder i øjeblikket vigtige slag og får bedre diplomatiske kort på hånden forud for fredsforhandlingerne
Russiske kampfly yder det syriske regime bistand i kampen mod oprørsgrupperne i landet, og Bashar al-Assad vinder i øjeblikket vigtige slag og får bedre diplomatiske kort på hånden forud for fredsforhandlingerne

JERUSALEM: For mindre end et år siden stod de syriske oprørsgrupper i Idlib-provinsen med blikket rettet mod Latakiya. Den syriske præsident, Bashar al-Assads, eneste reelle magtcentrum, foruden hovedstaden, Damaskus.

På det sidspunkt havde den syriske borgerkrig stået på i fire år, og eksperter var for alvor begyndt at tale om det syriske regimes endeligt.

Men så kom russerne.

Siden igangsættelsen af den russiske offensiv i Syrien den 30. september 2015 er det syriske regime gået fra at være truet på livet til at tage initiativ og vinde vigtige slag på landjorden.

Senest har regimet erobret byen Rabia, mens det øger presset på Aleppo og området omkring landets største by i kampen mod en bred vifte af islamistiske organisationer og oprørsgrupper. Assads regime er gået fra at være passiv i byen Deir Ezzor til at føre et blodigt slag mod Islamisk Stat. Og de seneste to uger har regimet raget 35 landsbyer i Aleppo-provinsen til sig under russisk flydække og med hjælp fra iranske soldater, irakiske shiamilitser og libanesiske Hizbollah-krigere.

Så mens Mellemøstens blodigste krig går sin femte fødselsdag i møde, kan den syriske præsident sove bedre om natten. Hans landvindinger er stadig beskedne, men hvert vundet slag har en symbolsk værdi og sender signaler om, at det nu er de islamistiske dele af oppositionen, der synes at være truet på livet.

På den diplomatiske front går teorien om, at Ruslands offensiv i det mindste vil være med til at presse Assad til diplomatiske indrømmelser, også hårde tider i møde. Teorien er fremsat mange gange af vestlige politikere, siden Ruslands første bombardementer. Og den høres stadig fra talsmænd i Det Hvide Hus.

Meget tyder på, at den russiske krigsmaskine, tilsat iranske soldater, ikke kun hjælper Assad med at vinde slag, men også med at indtage en stædigere og mere kompromisløs position i de diplomatiske anstrengelser på at finde en løsning på krigen. I hvert fald er der ikke noget mærkbart russisk pres på Bashar al-Assad.

Fredsforhandlingerne i Genève, der skulle være startet mandag, blev udskudt i sidste øjeblik. Og i modsætning til den amerikanske ledelses tro på, at Rusland vil bruge sin andel i krigen til at presse Bashar al-Assad til en løsning, lader andre tvivlen råde.

Robert Ford, tidligere amerikansk ambassadør i Syrien, tror ikke længere på, at Rusland vil lægge pres på Bashar al-Assad.

»Det faktum, at de (russerne, red.) bruger klyngebomber, at de sigter på civilbefolkningen, og at de rammer humanitære nødhjælpskonvojer, får det ikke til at se ud som om, russisk politik er designet til at tvinge indrømmelser ud af Assad for at fremme en fredsproces,« citerer Foreign Policy Robert Ford for at have sagt for nylig.

Positionering forud for fredsforhandlinger

Det syntes også at være de syriske oppositionsgruppers opfattelse.

Allerede inden det stod klart, at denne mandags fredsforhandlinger i Genève ville blive udsat, sendte en række oppositionsgrupper en pressemeddelelse ud, hvori det hed:

»Vi holder Assad-regimet og dets russiske allierede ansvarlig for ethvert forlis af den politiske proces«

Mellem linjerne i pressemeddelelsen står der, at store dele af den syriske opposition ligeledes er af den opfattelse, at Rusland ikke kun er kommet for at redde regimet fra at lide et militært nederlag, men også for at styrke Bashar al-Assads forhandlingsposition mest muligt, inden forhandlingerne for alvor begynder.

Organisationen Syrian Observatory for Human Rights, der har kontor i London og som følger hvert eneste af krigens slag, skriver dagligt om den nye tendens på landjorden, hvor det syriske regime baner sig vej mod endnu større slag.

»Det er vigtigere, hvem der vinder slagene på landjorden, end hvem, der sidder på stolesæderne i Wien eller Genève,« skriver hjemmesiden al-Monitor i en af sine analyser af krigens gang i Syrien.

Pointen er meget enkel. Nemlig, at den part, der står stærkest når forhandlingerne spidser til, er den part, der vil blive tvunget til færrest kompromiser.

Det er den position Bashar al-Assad forsøger at placere sig selv i. Der er ingen tvivl om, at det iranske præstestyre og Hizbollah ønsker samme udvikling, da de begge har en eksistentiel interesse i at bevare Assad-regimet ved magten og dermed forhindre et sunnimuslimsk herredømme i fremtidens Syrien.

Og som tiden skrider frem, synes der også at vise sig tegn på, at Rusland foretrækker den udvikling.

Al-Monitor omtaler det forventede slag om Syriens største by, Aleppo, som det slag, der kan afgøre krigen. Forstået på den måde, at hvis det lykkes det syriske regime at erobre Aleppo, så vil oppositionen stå svækket tilbage uden mulighed for at operere og agere som tidligere. Også ved forhandlingsbordet.

Mens de islamiske grupper og især Islamisk Stat var syrienkrigens afgørende faktorer i 2014 og halvdelen af 2015, synes de sidste tre måneder af 2015 og begyndelsen af 2016, at tilhøre den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.