Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin har ingen plan om at ændre præsidentperiode

Den russiske leder afviser, at han skulle have planer om at følge Kinas eksempel og forlænge magtperiode.

»Jeg har aldrig ændret forfatningen. Jeg har ikke ændret noget, fordi det passer mig, og det har jeg heller ingen planer om i dag«, siger Putin.
»Jeg har aldrig ændret forfatningen. Jeg har ikke ændret noget, fordi det passer mig, og det har jeg heller ingen planer om i dag«, siger Putin.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger i et interview med tv-stationen NBC, at han ikke har nogen planer om at få ændret Ruslands forfatning, så han ville kunne blive siddende som præsident efter den næste periode fra 2014.

Putin, der ventes at blive valgt ved valget den 18. marts, bliver i interviewet spurgt om, hvorvidt han vil følge Kinas eksempel, hvor kommunistpartiet er ved ændre landets forfatning, så præsident Xi Jinping kan blive ved magten langt tid efter 2023, hvor han skulle afgive magten til en afløser.

Den russiske leder afviser, at han skulle have sådanne idéer.

»Jeg har aldrig ændret forfatningen. Jeg har ikke ændret noget, fordi det passer mig, og det har jeg heller ingen planer om i dag«, siger Putin.

Kritikere siger at den russiske leder, der første gang blev valgt til præsidentembedet i 2000 og nu stiller op til sin fjerde regeringsperiode, har ambitioner om at blive ved magten i ubegrænset tid.

Ruslands forfatning tillader, at han tager endnu en periode på seks år.

Fra 2012 blev embedsperioden forlænget fra fire til seks år.Putin blev efter sin første to præsidentperioder fra 2000 frem til 2008 afløst af Dmitrij Medvedev som præsident, mens han selv blev premierminister. Putin gjorde comeback som præsident i 2012 med Medvedev som premierminister.

Putin siger i interviewet, at han har tænkt over sin potentielle efterfølger lige fra den dag, han kom til magten i 2000.

»Det skader aldrig at tænke over det, men i sidste instans er det op til den russiske befolkning. Det er folket, der skal afgøre det.«

Putin og syv andre kandidater er formelt godkendt som deltagere i det russiske præsidentvalg søndag den 18. marts. Blandt kandidaterne er den højreorienterede Vladimir Zjirinovskij fra partiet Ldpr og det russiske kommunistpartis kandidat, Pavel Grudinin.

Derudover er tv-berømtheden, journalisten og skuespilleren Ksenia Sobtsjak opstillet. Hun er en liberal kandidat, som flere gange offentligt har kritiseret det politiske system omkring Putin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.