Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Putin bestiller ti af verdens største bombefly til Ruslands atommissiler: »Det vil styrke vores mulighed for at forsvare os selv«

Rusland har bestilt ti moderniserede Blackjack-fly, der kan armeres med atomvåben.

Her er en af de TU-160 Blackjack-fly, som Rusland har i sit flyvevåben i øjeblikket. Billedet er fra 9. februar 2017. Det er taget i luftrummet over Frankrig, der har sendt en miragejager op for at eskortere maskinen ud af fransk luftrum igen.
Her er en af de TU-160 Blackjack-fly, som Rusland har i sit flyvevåben i øjeblikket. Billedet er fra 9. februar 2017. Det er taget i luftrummet over Frankrig, der har sendt en miragejager op for at eskortere maskinen ud af fransk luftrum igen.

Moskva. Det russiske flyvevåben skal have nye strategiske bombefly, og det bliver en moderniseret udgave af TU-160-maskinen, som kan medbringe langtrækkende missiler.

Nato kalder TU-160-fly for Blackjack. Det er et fly, der regnes for at være verdens største bombefly.

Flyet blev udviklet i 1980'erne, og Rusland har blandt andet brugt det til at bombe i Syrien.

Men de fly, som Rusland nu har bestilt, er noget mere avanceret.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, besøgte torsdag fabrikken, hvor flyene laves. Han deltog i ceremonien, hvor ordren på de ti nye fly blev underskrevet.

Det er fly, som får nye motorer - dem har en Blackjack fire af - og de bliver højteknologiske.

Den britiske avis The Independent skriver, at flyvevåbnet, der betaler 2,9 milliarder dollar for de ti fly - omkring 15 milliarder kroner - får leveret flyene fra nu af og frem til 2027.

- Dette er et seriøst skridt i retning af at udvikle det højteknologiske område og styrke vort lands muligheder for at forsvare sig selv, sagde Putin på fabrikken.

Den ligger i byen Kasan i den autonome republik Tatarstan, som ligger omkring 800 kilometer øst for den russiske hovedstad, Moskva. Putin besøgte også en lufthavn og hangarer, ligesom han var forbi værksteder til reparation af fly.

The Independent skriver, at flyet har en kapacitet på 12 krydsermissiler eller 12 kortrækkende atommissiler.

Producenten af flyene er Tupolev, der siger, at den moderniserede version af TU-160 bliver 60 procent mere effektiv end den nuværende udgave.

De nye TU-160 kan som de nuværende tankes op i luften og har dermed en rækkevidde, der sætter dem i stand til at nå alle kroge på kloden.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.