Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pussy Riot-medlemmer anholdt for fængselsprotest i Sibirien

To medlemmer af punkaktivistgruppen Pussy Riot er blevet anholdt for at protestere for en ukrainsk instruktør.

To medlemmer af den russiske punkaktivistgruppe Pussy Riot er blevet anholdt for at protestere. De har protesteret til fordel for en ukrainsk filminstruktør. Reuters/Eric Gaillard/arkiv
To medlemmer af den russiske punkaktivistgruppe Pussy Riot er blevet anholdt for at protestere. De har protesteret til fordel for en ukrainsk filminstruktør. Reuters/Eric Gaillard/arkiv

To medlemmer af punkaktivistgruppen Pussy Riot er blevet anholdt for protester, skriver nyhedsbureauet AP.

De havde protesteret uden for et fængsel, hvor en ukrainsk filminstruktør, Oleg Sentsov, er fængslet.

Fængslet ligger i det nordøstlige Sibirien, hvor Sentsov afsoner. Her havde kvinderne hængt et banner på en nærliggende bro med teksten »Free Sentsov!«.

De to anholdte er Maria Aljokhina og Olga Borisova.

Deres anholdelse er kommet frem på en hjemmeside, hvor der skrives om politiets anholdelser. Siden er startet af blandt andre Maria Aljokhina.

Her er der lagt en video op, der viser politi, der stopper en bil, som de to kvinder sad i.

Den ukrainske filminstruktør, som de to kvinder demonstrerede for, kommer fra Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Sentsov blev dømt i en russisk militærret for at planlægge terrorangreb i 2015. Her fik han 20 års fængsel.

Kritikere mener, at fængslingen af Sentsov er politisk motiveret. En række kunstnere i Rusland og i udlandet har advokeret for hans løsladelse.

Pussy Riot er en politisk motiveret gruppe, hvor de fleste medlemmer er anonyme.

Gruppen blev dannet i efteråret 2011 og blev for alvor kendt efter en happening på Den Røde Plads i januar 2012.

Her optrådte otte kvinder med en sang, hvori den russiske præsident, Vladimir Putin, blev hånet for at have tisset i bukserne.

Senere samme vinter stormede fem af gruppens medlemmer op til alteret i Moskvas store frelserkatedral.

Iført farverige elefanthuer og kjoler dansede de rundt og fremførte en såkaldt punkbøn.

Teksten beskyldte den ortodokse kirke for at være alt for tæt forbundet med regeringen og bad Jomfru Maria »fordrive Putin«.

Tre af medlemmerne blev anholdt for religiøs hooliganisme og dømt til to år i fængsel. Det var Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.