Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Puigdemonts sidste bedrifter: Et juridisk drama i Belgien?

En udleveringssag ved de belgiske domstole vil forlænge sæbeoperaen om den catalanske konflikt med endnu et par kapitler. Men dele af den afsatte præsidents politiske bagland har allerede stukket piben ind.

Cataloniens afsatte præsident Carles Puigdemont afviser, at han vil søge politisk asyl i Belgien. Men hvis han ikke møder op ved det forhør en undersøgelsesdommer i Madrid har indkaldt ham til torsdag, kan det udløse en udleveringssag ved det centraleuropæiske lands domstole. REUTERS/Yves Herman
Cataloniens afsatte præsident Carles Puigdemont afviser, at han vil søge politisk asyl i Belgien. Men hvis han ikke møder op ved det forhør en undersøgelsesdommer i Madrid har indkaldt ham til torsdag, kan det udløse en udleveringssag ved det centraleuropæiske lands domstole. REUTERS/Yves Herman


Carles Puigdemont vil ikke søge om politisk asyl i Belgien, forklarede han tirsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Men den afsatte præsident har heller ikke tænkt sig at vende hjem til Catalonien uden »garantier for en fair rettergang«. Og advokaten Paul Bekaert bekræftede sent tirsdag overfor avisen La Vanguardia, at han er klar til at føre en udleveringssag ved de belgiske domstole.

Om det kommer så vidt, vil hurtigt vise sig. En undersøgelsesdommer ved den særlige kriminalret i Madrid har indkaldt Puigdemont til forhør torsdag i forbindelse med sigtelser for bl.a. oprør. Og møder han ikke op, vil der blive udstedt en europæisk arrestordre.

En britisk journalist spurgte under tirsdagens pressemøde retorisk den catalanske leder, om han ikke blot er en »kujon«, der flygter fra sit ansvar og det land, han netop har erklæret for uafhængigt.

Spørgsmålet gik straks i jublende rundhyl på de spanske mediers elektroniske platforme. Men svaret på det er mindre oplagt.

En kujon ville næppe være gået så langt i sit løsrivelsesforsøg, som Puigdemont har gjort. Og selv om hans »stunt« i Bruxelles ligner en desperat flugt fremad, giver det politisk mening på sine egne præmisser.

En eventuel udleveringssag vil fastholde interessen for den catalanske konflikt i Europas offentlige opinion. Samtidig vil den give Puigdemont og hans advokat lejlighed at udfordre (selv)opfattelsen af Spanien som en renskuret vesteuropæisk retsstat.

Eksempelvis mindede den catalanske leder på pressemødet om, at den samme chefanklager, som mandag præsenterede sigtelserne mod ham, for få måneder siden fik en næse af det spanske parlament i forbindelse med et læk af oplysninger til korruptionsmistænkte politikere fra det konservative regeringsparti.

Puigdemont gjorde også opmærksom på, at den alvorligste sigtelse mod ham for oprør er helt ude af proportion. For at den paragraf kan tages i brug kræves det, at der skal der være udøvet vold, hvilket ikke er tilfældet.

At de spanske myndigheder har bøjet og forceret både lovgivning og retspleje i bestræbelsen på at stoppe den catalanske løsrivelsesproces, er Puigdemont langtfra alene om at mene.

Men spørgsmålet er, om hans »retsopgør« vil have nogen gang på en politisk jord, hvor flere aktører er i færd med at køre sig i stilling forud for det selvstyrevalg, som premierminister Mariano Rajoy har udskrevet til afholdelse 21. december.

Det er formentlig af samme grund, at Rajoy og hans ministre i første omgang valgte at ignorere Puigdemonts besøg i Bruxelles og lod konservative talsmænd om at affærdige det som »pinligt« og »patetisk«.

En af de nyomvendte »realister« er den tidligere regionale erhvervsminister Santi Vila, der i sidste uge trådte tilbage i protest mod beslutningen om at udråbe en selvstændig stat.

Vila tog i et interview tirsdag klart afstand fra løsrivelsesprocessen og meldte sig samtidig ind i kampen om at blive det borgerlige nationalistparti PDeCATs spidskandidat.

Også andre »moderate« separatister synes at have stukket piben ind for at vente på bedre tider. Og det bliver ikke let at holde sammen på alliancen bag Puigdemonts nu afsatte regering.

Skulle det lykkes, står den imidlertid til at forny flertallet i det catalanske selvstyreparlament. En måling fra det officielle catalanske institut CEO offentliggjort tirsdag viser kun minimale forskydninger.

Til gengæld har de seneste ugers begivenheder fået støtten til en uafhængig stat til at vokse markant til 48,7 pct. mod 41,1 pct. for tre måneder siden.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.