Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Puigdemont i tysk fængsel: Jeg opgiver aldrig kampen

Puigdemont udtrykker gennem sin advokat fuld tillid til det tyske retssystem.

En advokat for den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont, som er anholdt i Tyskland og venter en mulig udlevering til Spanien, siger til AFP, at hans klient aldrig vil opgive sin kamp for selvstændighed. Scanpix/John Thys
En advokat for den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont, som er anholdt i Tyskland og venter en mulig udlevering til Spanien, siger til AFP, at hans klient aldrig vil opgive sin kamp for selvstændighed. Scanpix/John Thys

Neumünster. En advokat for den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont, som er anholdt i Tyskland og venter en mulig udlevering til Spanien, siger til AFP, at hans klient »aldrig vil opgive sin kamp for selvstændighed.«

Puigdemont udtrykker også fuld tillid til det tyske retssystem.

»Han har sagt, at han aldrig vil opgive, og at dette er hans budskab til det catalanske folk. Han siger, at de har retten til at udtrykke deres vilje til uafhængighed og til en republik i Catalonien,« siger advokaten Gonzalo Boye efter at have besøgt Puigdemont i fængslet.

»Og han udtrykker sin fulde tillid til det tyske retssystem,« siger Boye videre.

En domstol i Neumünster forlængede mandag varetægtsfængslingen. Tyskland anholdt søndag Puigdemont på basis af en europæisk arrestordre.

Spanien ønsker den tidligere leder i Catalonien udleveret på anklager om oprør og statsundergravende virksomhed i forlængelse af den forfatningsstridige uafhængighedserklæring sidste år.

Den 55-årige Puigdemont var tidligere i weekenden i Finland, hvor han blandt andet skulle mødes med finske politikere. Det var planen, at han skulle rejse ud af landet igen lørdag eftermiddag.

Men afrejsen blev tilsyneladende fremskyndet, da Finland modtog en europæisk arrestordre på ekspræsidenten fra Spanien.

Men der var Puigdemont allerede på vej gennem Sverige og efterfølgende Danmark i bil.

Hvis han kendes skyldig, kan han risikere at få op til 25 års fængsel.

Ekspræsidenten blev angiveligt overvåget af spanske efterretningsfolk under hele turen. Men han blev først anholdt, da han havde krydset grænsen.

Anholdelsen skete søndag formiddag nær motorvej A7, som gennemskærer delstaten Slesvig-Holsten.

Tidligere på måneden meddelte Puigdemont, at han havde opgivet at vende tilbage til Catalonien som regional præsident.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.