Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Puigdemont deltager i høring om udlevering

Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad, siger en rådgiver for den catalanske politiker.

Arkivfoto. Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad, siger en rådgiver for den catalanske politiker.
Arkivfoto. Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad, siger en rådgiver for den catalanske politiker.

Carles Puigdemont, den afsatte catalanske leder, er fredag eftermiddag ankommet til en retssal i Belgien til en høring om Spaniens krav om at få ham udleveret.

»Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad,« siger en rådgiver for den catalanske politiker til AFP.

Ved høringen, der blev indledt klokken 14.00, vil Carles Puigdemont og fire andre eksministre fra Catalonien forsøge at overbevise dommerne om, at de ikke skal udleveres til Spanien.

»Vi vil appellere til den belgiske dommer om at respektere de grundlæggende EU-rettigheder,« siger en af Puigdemont advokater, Michele Hirsch, forud for høringen.

Spaniens krav om udlevering er en følge af deres rolle i den løsrivelsesproces, som der blev banet vej for, da catalonierne 1. oktober stemte om uafhængighed.

For omkring to uger siden satte en belgisk undersøgelsesdommer Puigdemont og de fire andre ministre på fri fod. Det skete efter et ti timer langt retsmøde, oplyste den belgiske anklagemyndighed.

Løsladelserne skete på betingelse af, at Puigdemont og de fire tidligere ministre ikke forlader Belgien uden en dommers tilladelse.

Belgien har 60 dage til at afgøre, om de fem skal udleveres til Spanien.

Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har udskrevet valg til et nyt parlament i Catalonien 21. december.

Puigdemonts parti, PDeCAT, opstiller Puigdemont ved valget.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.