Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Protestmarcher mod Sydafrikas præsident efter ministerfyring

Politifolk brugte gummikugler og tåregas mod demonstranter under protestmarch i Johannesburg.

Det kom fredag til voldelige sammenstød i Johannesburg, da over 30.000 mennesker deltog i protestmarcher i sydafrikanske byer for at tilkendegive deres modstand mod præsident Jacob Zuma.

Kravene om, at Zuma træder tilbage, er taget til efter en regeringsrokade.

Politifolk brugte gummikugler og tåregas mod demonstranter i Johannesburg for at undgå sammenstød mellem medlemmer af det regerende parti, Den Afrikanske Nationalkongres (ANC), og tilhængere af oppositionspartiet Det Demokratiske Alliance parti.

Uroen er optrappet efter Zumas afskedigelse af den populære finansminister, Pravin Gordhan.

Demonstrationer fandt sted i alle større byer. Blandt demonstranterne var den 85-årige fredsprisvinder Desmond Tutu, som i flere år har kritiseret Zumas regime.

Sydafrikas mægtige fagforening Cosatu kræver også, at den skandaleramte præsident går af.

Zumas styre har været præget af korruptionsskandaler, og der er mange steder frustration over hans indsats.

Afsættelsen af finansministeren, som havde markeret sig i kampen mod korruption, har forværret præsidentens krise og bidraget til kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's nedgradering af Sydafrikas kreditværdighed.

Der har tidligere været voldelige protester mod præsidenten, og i løbet af det seneste år er antallet af angreb mod udlændinge i Sydafrika steget.

/ritzau/AFP

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.