Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Protest-marchernes dag viste massivt oprør mod den nye præsidents grove udtalelser

De var på gaderne i Boston, New York, Washington og mange andre byer i USA. De gik i protestmarch i London, København og mange andre steder rundt om i verden.

Lørdag d. 21. januar 2017 var der mennesker på gaderne hele verden over for at protestere mod  USAs nye præsident. Her fra Womens March i Washington.
Lørdag d. 21. januar 2017 var der mennesker på gaderne hele verden over for at protestere mod  USAs nye præsident. Her fra Womens March i Washington.

De fleste var kvinder. De var vrede, og de protesterede ikke alene mod det, de mener er Donald Trumps undertrykkende syn på kvinder, men også mod de udtalelser, han er kommet med om minoriteter og indvandrere.

Det var Republikanere og Demokrater og uafhængige hånd i hånd i Washington. Og de republikanske kvinder mente det samme som deres demokratiske kønsfæller, at Trump den ene gang efter den anden har overskredet kvinders grænse for anstændig opførsel, og at han ikke under valgkampen har sagt undskyld for de nedsættende ting, han har sagt om de kvinder.

»Vi er 22 familiemedlemmer fra New York, Texas, Texas og New Jersey, og vi besluttede at komme samlet til Washington for at protestere. Vi er i alderen fra 81 til 11 år,« fortæller Sherry, som Berlingske møder ved demonstrationen.

Familien på 22 er sorte, hvide og latinoer og har derfor mange grunde til at møde op. For mange protesterer også mod Trumps syn på ulovlige immigranter.

Rygtet om demonstrationerne er gået stærkt rundt, siden en ældre dame i Hawaii dagen efter valget lavede en såkaldte Facebook-begivenhed, der opfordrede til protestaktioner. Da hun gik i seng om aftenen, havde hun 40 tilmeldinger til en demonstration. Da hun vågnede, havde hun 10.000. Det er nu blevet til en international begivenhed med over en million mennesker som deltagere.

»Jeg har taget mine tre små døtre med, og det er min første demonstration. Jeg går her for at støtte lighed og rettigheder for alle,« siger Allison.

Den 16-årige Danielle, som er sort, er kommet hele vejen fra New York for at protestere i Washington. Hendes grund til at møde op var krav om racelighed, miljø og fængselsreformer.

Der var også mange, der havde kæmpet i mange år for kvinde­rettigheder, og som nu frygtede, at alt det ville blive ødelagt med Trump i Det Hvide Hus.

For hans syn på kvinder nåede ud til millioner af amerikanske TV-seere, da Fox News’ tidligere studievært, Megyn Kelly, stillede ham et spørgsmål om hans syn på kvinder og opremsede alt det, han havde kaldt dem gennem tiden.

»Jeg tog kampen for 40 år siden, og Trump skal ikke have lov til at ødelægge alt det, vi som kvinder har kæmpet for. Mine døtre og børnebørn skal ikke leve i en verden, hvor kvinder ikke respekteres,« siger den 60-årige Nancy.

Der var republikanske kvinder imod undertrykkelse, som de kaldte sig. Demokraterne var der også – de der støttede Hillary Clinton under præsidentvalget, og der var dem, der havde stemt på Trump, fordi de ikke stolede på Clinton på trods af, at de ikke kunne lide Trumps kvindesyn. Som Dorothy, som har været demokrat det meste af livet, men stemte på Trump.

»Jeg gav ham et mandat, fordi jeg ikke stolede på Clinton, men det var ikke en blankocheck til at opfordre til at opføre sig, som man vil over for kvinder, men han skal nok blive en af de største præsidenter,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.