Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professoren der for længst havde fundet nøglen til Trumps valgsejr

Allan Lichtman har med en videnskabelig model forudsagt alle USAs præsidentvalg siden 1984. Mens de fleste var sikre på Hillary Clintons triumf, havde professoren allerede i september fundet frem til, at Donald Trump ville vinde.

Det var ikke Donald Trump, der skrev historie. Derimod var det historien, der sikrede Trump sejren i et præsidentvalg, som næsten ingen havde troet på, at han kunne vinde. Det var Barack Obama, der tabte. Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, havde ikke en chance uanset, hvor meget hun gjorde rigtig, og hvor omhyggeligt hun forberedte sig på debatter for oratorisk at kunne udmanøvrere sin politisk uerfarne modstander.

"Hun gjorde ikke noget galt. Hun vandt tre debatter. Men hun var oppe imod en større kraft," sagde historieprofessoren Allan Lichtman i et interview med New York Times.

Han har gjort sig fortjent til at blive lyttet til. Som en af de ganske få forudsagde professoren fra American University, AU, i Washington D.C. Trumps valgsejr. Det gjorde Lichtman i september, og han holdt fast i forudsigelsen gennem den omtumlede valgkamp, hvor historier skabte sensationer og meningsmålinger drønede op og ned. Ikke bare det. Lichtman har opnået kultstatus i amerikansk politik ved at forudsige vinderen af alle USAs præsidentvalg siden 1984. Han mener, at en "typisk" republikansk præsidentkandidat havde vundet sikkert i år.

"Det her burde være et valg med et skifte. Den republikanske kandidat burde vinde," sagde Lichtman, der tirsdag analyserede valgdagens udvikling for Al Jazeera i Qatar.

Efter sin egen præmis ramte den 69-årige Harvard-uddannede professor med den karakteristiske selvsikre optræden og skarpe udfald mod kritikere dog måske en smule forbi, hvis den endelige optælling som ventet giver Clinton et snævert flertal i det samlede antal stemmer på landsbasis. Ved valget i 2000 udpegede Lichtman Demokraternes kandidat Al Gore som vinder og har siden sagt, at hans forudsigelser gælder kandidaten, som samlet set får flest stemmer.

Det er en detalje, som Lichtman i efterfølgende interviews et gået let henover. Udpegningen for mange uger siden af Trump som USAs kommende præsident føles som en af Lichtmans mest overbevisende forudsigelser, fordi så mange meningsmålinger og politiske analytikere var helt sikre på en sejr til Clinton. Lichtman finder frem til vinderen ud fra sin egen videnskabeligt underbyggede model, og han mener, at medier og analytikere begår en stor fejl ved at lægge så stor vægt på meningsmålinger, som han kalder kandidaternes "dagsform".

"Den virkelige nøgle er ikke kandidaterne, eller temaerne, eller debatterne, eller annoncerne, men snarere præstationen hos det parti, der besidder Det Hvide Hus - helt fundamentalt er amerikanske vælgere i sidste ende pragmatiske. Og hvis partiet med magten i Det Hvide Hus har gjort et godt job, så vil de få fire år til. Hvis ikke bliver de smidt ud," har  Lichtman forklaret i et interview med Washington Post.

AU oplyser, at professoren fortsat er bortrejst og ikke i øjeblikket tilgængelig for interview. Til amerikanske medier sagde Lichtman lige efter Trumps sejr, at han denne gang for første gang havde været usikker på, om hans model ville holde, fordi Trump var så usædvanlig en kandidat, at det kunne "udviske det historiske mønster" for amerikanske præsidentvalg.

Når Lichtman præsenterer sin "valg-model" lyder den besnærende simpel. Han har defineret 13 afgørende "nøgler", der afgør valget for det parti med præsidentposten. Nøglerne analyserer han sig så frem til, om de skal vurderes som "sandt" eller "falsk". Hvis seks eller flere punkter tæller negativt, vil de amerikanske vælgere give magten til det andet parti. Modellen har han skabt i 1981 sammen med en russisk matematiker og ekspert i at forudsige jordskælv, Vladimir Keilis-Borok, og systematikken er formet ud fra en grundig analyse af samtlige præsidentvalg i USA fra 1860-1980.

"Jeg har ikke nogen krystalkugle at se i," pointerer Lichtman og lægger ikke skjul på, at han mener, at mange medier med deres fokus på meningsmålinger præsenterer rene gætterier om et valgs udvikling.

Det er svært at sige ham imod. I sidste ende har Lichtmans model vist sig mere pålidelig end nogen anden fremgangsmåde. Selv da det gjaldt den mærkeligste og mest uforudsigelige valgkamp var modellen et røntgenbillede af et amerikansk præsidentvalgs inderste hemmeligheder. Igen.

Til AUs eget universitetsmedie "the Eagle" erklærer Lichtman dog, at han ikke er udelt begejstret over, at forudsigelsen holdt stik denne gang. Han er "bekymret" over en kommende præsident, der har talt om at forulempe kvinder og beundrer en autoritær, russisk præsident:

"Landets fremtid er meget vigtigere end, om jeg har fået ret eller taget fejl."

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.