Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Valg fastholder Spanien i politisk kaos

Der kan gå lang tid før, der falder ro på det politiske system i Spanien, vurderer professor.

Madrid. Det politiske system i Spanien vil fortsat være lammet, efter at spanierne søndag har været til stemmeurnerne.

Det vurderer Morten Heiberg, professor i spansk kultur og historie ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at man vil få en fuldstændig uafklaret parlamentarisk situation, hvor der fortsat ikke kan blive dannet en regering, siger han.

Spaniens konservative regeringsparti, Partido Popular (PP), tegner til at blive parlamentets største parti dog uden at få absolut flertal.

Partiet står til at få 136 pladser i parlamentet, viser de foreløbige resultater, efter halvdelen af stemmerne er talt op. Dermed er PP langt fra de 176 pladser, der skal til for at have et absolut flertal.

Valgstedsmålinger spåede, at PP ville få mellem 117 og 121 af parlamentets pladser.

Med omkring to tredjedele f stemmerne talt op ser Socialistpartiet ud til at blive større end protestbevægelsen Podemos. Nu står Socialistpartiet til at få 88 pladser, mens Podemos tegner sig for 71.

Det resultat fastholder Spanien i en låst situation, mener Morten Heiberg.

- Jeg tror ikke, at man finder en løsning i løbet af sommeren. Tidligst kan de komme frem til noget til efteråret, siger han.

- Det kan også være, at det ender med et nyt valg. De lovede før dette, at der ikke ville blive udskrevet nyvalg, men det blev der også lovet før dette valg, tilføjer professoren.

Det endelige resultat kan stadig ændre på det, som den foreløbige optælling peger i retning af.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.