Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: USA er ikke på vej ind i krig i Syrien

USA vil ikke involveres i krigen i Syrien, men raketangreb er som at kaste en stor sten i søen, mener Ole Wæver.

Raketangrebet i Syrien betyder ikke, at USA vil blande sig i krigen. Men USA's angreb kunne sætte noget i gang, der peger mod løsning, siger dansk ekspert. / AFP PHOTO / JIM WATSON
Raketangrebet i Syrien betyder ikke, at USA vil blande sig i krigen. Men USA's angreb kunne sætte noget i gang, der peger mod løsning, siger dansk ekspert. / AFP PHOTO / JIM WATSON

USA's raketangreb fredag mod en syrisk flybase betyder ikke, at USA er på vej til at involvere sig i krigen i Syrien.

Men det kan sætte nogle processer i gang. Et af de bedre scenarier kunne være, hvis Rusland kommer med en ny plan for, hvad der skal ske i Syrien.

Det vurderer Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet.

USA har reageret, fordi det syriske regime igen har benyttet sig af kemiske våben, der regnes som et masseødelæggelsesvåben. Syriens luftvåben angreb tirsdag en oprørskontrolleret by i det nordvestlige Syrien med nervegas.

»Det var en markering af, at det her må man ikke,« siger Ole Wæver.

»Der er ingen langsigtet strategi i det for amerikanerne. Og der er ikke et ønske om at komme ind og gøre en hel masse i Syrien,« vurderer han.

Men karakteren af den syriske konflikt gør, at det amerikanske raketangreb alligevel kan gå hen og få større konsekvenser.

»Det at kaste så stor en sten ned i søen kan meget vel sætte nogle bølger i gang, så man ender et sted, man ikke kunne forestille sig,« siger Ole Wæver.

Det er svært at give et bud på, om det bliver et positivt eller negativt scenarie, påpeger han.

En af de bedre løsninger kunne måske komme fra Rusland.

»Man kunne komme nærmere en løsning, fordi russerne kunne vælge at konkludere, at det er tidspunktet at hive en anden af deres planer op af skuffen. For russerne har hele tiden haft forskellige scenarier for, hvor det her kunne lande. Det handler ikke kun om militært at vinde krigen,« siger han.

»De kunne vælge at forsøge at blive fredsmageren og gå sammen med Trump og sætte Assad på plads,« siger professor Ole Wæver.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.