Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nigerias militær befrier bortført pige fra Boko Haram

Omkring 100 af 276 bortførte piger menes stadig at være fanger hos den islamistiske gruppe Boko Haram.

Arkivfoto. Omkring 100 af 276 bortførte piger menes stadig at være fanger hos den islamistiske gruppe Boko Haram.
Arkivfoto. Omkring 100 af 276 bortførte piger menes stadig at være fanger hos den islamistiske gruppe Boko Haram.

Nigerias militær meddeler torsdag ifølge Reuters, at det har befriet endnu en af de godt 270 skolepiger, som blev bortført af islamister fra gruppen Boko Haram i 2014 fra byen Chibok.

Bortførelserne vakte international harme. Den førte til voldsom kritik af de nigerianske myndigheder og kampagnen »Giv Os Vores Piger Tilbage«, som blev støttet af blandt andre den tidligere amerikanske førstedame Michelle Obama.

Nigerianske soldater fandt skolepigen Salomi Pogu i byen Pulka sammen med en anden pige og et lille barn.

»De er bragt i sikkerhed af militæret, og de bliver tilset af læger,« hedder det i en erklæring fra hæren i det nordlige Nigeria.

Den anden pige, som blev fundet, var ikke fra gruppen af bortførte piger fra Chibok.

Ud af de 276 piger, som oprindeligt blev bortført, flygtede 60 kort efter de blev kidnappet. Omkring 100 menes stadig at være fanger hos den islamistiske gruppe.

I maj sidste år udvekslede Boko Haram 82 af pigerne mod en frigivelse af en gruppe fængslede Boko Haram-ledere samt et stort pengebeløb.

Massebortførelsen i Chibok vakte global opsigt, men nødhjælpsgrupper siger, at Boko Haram har kidnappet tusindvis af andre voksne og børn, hvis sager ignoreres.

Boko Harams voldelige kamp for et kalifat har siden 2009 kostet over 20.000 menneskeliv og tvunget over 2,6 millioner til at forlade deres hjem. Volden har udløst en humanitær krise i regionen.

I de seneste måneder har krigere fra Boko Haram skruet op for angreb mod militær og civile. Det sker, selv om den nigerianske regering og hæren har sagt, at Boko Haram er så godt som udryddet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.