Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Presset May tager imod brandofre i Downing Street

Den britiske premierminister, Theresa May, er blevet kritiseret for sin håndtering af voldsom højhusbrand.

Den britiske premierminister, Theresa May, skal lørdag mødes med overlevende efter onsdagens dødbringende brand i et højhus i London. Reuters/Stefan Wermuth
Den britiske premierminister, Theresa May, skal lørdag mødes med overlevende efter onsdagens dødbringende brand i et højhus i London. Reuters/Stefan Wermuth

London. Storbritanniens premierminister, Theresa May, skal mødes med ofre for brandtragedien i London, oplyser en talsmand fra hendes kontor.

May er blevet kritiseret for den måde, hun har håndteret sagen på.

- Premierministeren leder denne morgen (lørdag, red.) et regeringsmøde for at sikre, at der gøres alt, hvad der er muligt for at støtte de personer, der er berørt af Grenfell-tragedien, siger talsmanden.

- Efterfølgende vil hun mødes med en gruppe beboere, ofre, frivillige og ledere i det lokale miljø, lyder det videre.

Mødet finder sted i Downing Street 10, premierministeren embedsbolig.

Theresa May besøgte Grenfell Tower torsdag og fik efterfølgende kritik for ikke at have talt med de lokale.

Fredag, da hun vendte tilbage for at mødes med nogle af ofrene i en kirke, råbte vrede demonstranter "skam dig" og "kujon" efter premierministeren.

Hun blev i al hast ført væk under stor politibevogtning. Mens Theresa May forlod området, løb nogle af de utilfredse demonstranter efter bilen og fortsatte med at råbe ad hende.

Mindst 30 personer mistede livet i branden i højhuset, der ligger i Kensington i det vestlige London. Det tal ventes dog at stige, da mange personer fortsat savnes efter onsdagens ulykke.

Theresa May har annonceret, at der vil blive oprettet en fond med omkring fem millioner pund, eller 42 millioner kroner. Midlerne skal bruges på nødhjælp, mad, tøj og andre udgifter.

Desuden vil ofrene få hjælp til at finde nye hjem og adgang til banker og kontanter.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.