Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pres for dansk anerkendelse af folkemord

Blæs på Tyrkiets vrede reaktioner, og anerkend, at armenierne for 100 år siden blev udsat for et folkemord. Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier forud for Dronningens besøg i landet.

Blæs på Tyrkiets vrede reaktioner, og anerkend, at armenierne for 100 år siden blev udsat for et folkemord. Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier forud for Dronningens besøg i landet.
Blæs på Tyrkiets vrede reaktioner, og anerkend, at armenierne for 100 år siden blev udsat for et folkemord. Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier forud for Dronningens besøg i landet.

Danmark bør ligesom flere andre EU-lande og senest Tyskland kalde en spade for spade og anerkende, at det osmanniske riges fordrivelse af armenierne i 1915 var et folkemord.

Det mener Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet, der er gået sammen om at rejse sagen i Folketinget.

Det er ikke første gang, at spørgsmålet om dansk anerkendelse af de historiske begivenheder for nu 100 år siden tages op politisk, men denne gang er timingen interessant, fordi det er kommet frem, at Dronning Margrethe sammen med en større erhvervsdelegation efter sommerferien skal på et omstridt statsbesøg i Tyrkiet. Her er det et absolut tabu at kalde massemordet på armenierne for et folkemord, og den tyske forbundsdag fik den tyrkiske præsident Erdogans vrede at føle, da de tyske parlamentarikere for nylig besluttede at anerkende folkemordet.

Det er samtidig første gang, at det er en samling af både røde og blå partier, der presser på for en dansk anerkendelse.

»Den tyrkiske regerings stejle afvisning af folkedrabet leder forsat til undertrykkelse af landets minoriteter. Derfor vil det være en håndsrækning til landets demokratiske kræfter, der kæmper for respekt for mindretalsrettigheder, hvis Danmark gør som Tyskland, Sverige, Holland, Frankrig og flere andre lande,« siger udenrigsordfører for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen.

Op til historikerne

Men det kommer ikke til at ske, hvis det står til udenrigsminister Kristian Jensen (V), fastslår han i en skriftlig kommentar til Berlingske:

»Den danske regering mener, at den bedste vej til forsoning mellem Armenien og Tyrkiet er en åben diskussion om historien. Der var tale om tragiske begivenheder, der ramte mange hundredtusinde mennesker. Det må være op til historieforskningen at vurdere, om man kan bruge betegnelsen folkedrab om begivenhederne i 1915,« lyder det.

Nogenlunde samme svar havde udenrigsministeren i SR-regeringen, Martin Lidegaard, da han blev spurgt om Danmarks holdning til en anerkendelse af armeniernes skæbne. Og ifølge næstformand i den radikale folketingsgruppe Sofie Carsten Nielsen er det uafklaret, om de radikale er parat til at skifte spor og støtte udspillet fra Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet.

»Det har vi ikke diskuteret i gruppen,« siger hun.

Til gengæld er der fuld opbakning til Kristian Jensens afvisning fra SFs udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, der dog understreger, at han ikke ved, om resten af SF er enig med ham i denne sag.

»Det her er efter min mening ikke noget, et parlament skal tage stilling til. Det er populisme,« siger Holger K. Nielsen, der afviser, at han er bange for Tyrkiets reaktioner.

»Det har intet at gøre med, at Tyrkiet kommer op i det røde felt. Det er helt principielt,« siger SFs ordfører.

Samme indstilling har udenrigsordfører-en i Dansk Folkeparti, Søren Espersen.

»Et parlament skal ikke stemme om den historiske sandhed. Jeg ville heller ikke være med til at stemme om, hvad vi skal kalde Holocaust,« understreger Søren Espersen.

De Konservative er derimod afventende.

»Vi er åbne over for det her – også uanset hvad Erdogan mener. Selvfølgelig skal vi have den her debat og finde ud af, om vi kan enes om en fælles holdning,« siger den konservative udenrigsordfører, Naser Khader.

Socialdemokraterne er ikke her og nu parat til at melde ud.

»Det her kommer vi til at drøfte grundigt i gruppen. Jeg synes, at det er fint, at vi får debatten i Folketinget, men samtidig skal vi passe på med at holde liv i gamle konflikter,« siger partiets udviklingsordfører, Mette Gjerskov.

Mette Bock, der er udenrigsordfører i V-regeringens blå støtteparti Liberal Alliance kalder Venstres afvisning for »slap«.

»Regeringen har ikke modet til at sige og gøre noget, der ikke er populært – noget, der kan give ubehagelige diplomatiske kurrer på tråden,« siger Mette Bock, der bakkes op af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

»Der er jo ingen historikere, der er ved deres fulde fem, som benægter, at der fandt et folkemord sted. Så det handler om, hvorvidt Danmark skal ligge under for den tyrkiske regerings censur,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.