Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Præsident Trump besøger katastrofeområde i Texas

Trump landede tirsdag i kystbyen Corpus Christi, hvor han skal danne sig et indtryk af ødelæggelserne.

USA's præsident, Donald Trump, ankom tirsdag til Texas for at danne sig et indtryk af ødelæggelserne i katastrofeområdet efter orkanen Harvey.

Trump landede i kystbyen Corpus Christi, som blev hårdt ramt af Harvey, da den fredag aften lokal tid gik i land på USA's sydkyst som en kategori fire orkan.

I Corpus Christi vil Trump blive orienteret om redningsindsatsen, hvorefter han ifølge den oprindelige plan skulle hurtigt videre til delstatshovedstaden Austin. Men planerne blev ændret på grund af nye vejrproblemer.

Trump er ledsaget af sin hustru, Melania.

Corpus Christi ligger ud til kysten syd for storbyen Houston, der nærmest er i undtagelsestilstand på grund af enorme mængder regn i området.

Kongressen i Washington ventes at godkende en betydelig økonomisk hjælpepakke til de tusindvis af mennesker, der har fået beskadiget deres bolig eller andet af oversvømmelser og vindstød.

Men Kongressen kan ikke vedtage en hjælpepakke, før Trump har fremsat et konkret forslag.

Over 4000 personer deltager i indsatsen med at komme nødstedte til undsætning. Den inkluderer også 600 både, omkring 500 specialkøretøjer og 14 helikoptere.

Kort før Trump landede i Texas, blev indbyggere syd for Houston advaret om, at de skulle evakuere et stort område. Det skete, efter at et dige var brudt sammen.

I et opslag på det sociale medie Twitter siger de lokale myndigheder, at beboere i området øjeblikkeligt må bryde op og tage væk.

- Diget ved Columbia Lakes er brudt sammen. Tag væk øjeblikkeligt!

Columbia Lakes er et søområde syd for Houston. Store dele af området står fortsat under vand.

Myndighederne skønner, at orkanen Harvey har forårsaget skader for milliarder af dollar. Harvey bliver sammenlignet med orkanen Katrina, der anses for at være den dyreste naturkatastrofe i USA's historie.

Alene i skadeserstatninger udbetalte forsikringsselskaber næsten 81 milliarder dollar ifølge Bloomberg News, efter at Katrina ramte den sydlige del af USA i august 2005.

Harvey er ifølge AFP den kraftigste orkan til at ramme Texas i over 50 år.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.