Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portugals demokratiske stifter er død

Mario Soares, der kaldes faderen til det moderne portugisiske demokrati, er død, 92 år.

Mario Soares ryger en smøg på sit kontor i Lissabon i marts 1975, da han var generalsekretær for Socialistpartiet og udenrigsminister i Portugals overgangsregering. Soares, der betragtes som far til landets moderne demokrati, var et fyrtårn i Portugals politiske liv og banede vej, da landet blev medlem af EU. AFP
Mario Soares ryger en smøg på sit kontor i Lissabon i marts 1975, da han var generalsekretær for Socialistpartiet og udenrigsminister i Portugals overgangsregering. Soares, der betragtes som far til landets moderne demokrati, var et fyrtårn i Portugals politiske liv og banede vej, da landet blev medlem af EU. AFP

Portugal har erklæret tre dages landesorg, efter at et af landets store politiske ikoner lørdag døde i en alder af 92 år.

Tidligere præsident Mario Soares, der af mange betragtes som manden bag det moderne demokrati i Portugal, døde, to uger efter at han blev indlagt på et hospital i hovedstaden Lissabon.

Soares stiftede Portugals socialistparti efter diktaturets fald i 1974. Han stod i spidsen for landets første demokratisk valgte regering i 1976.

- I dag har vi mistet en, der så mange gange har været ansigtet og stemmen på vores frihed, som han har kæmpet for hele sit liv, siger Portugals nuværende premierminister, Antonio Costa, der også er fra Socialistpartiet (PS).

Lissabons borgmester, partifællen Fernando Medina, har også besøgt Soares på hospitalet, efter at den aldrende ekspræsident blev indlagt 13. december.

- Min generation har altid levet i frihed, og det kan vi i vid udstrækning takke Mario Soares for.

Soares viede en stor del af sit liv til politik. Han spillede blandt andet en betydelig rolle i at få Portugal optaget i EU.

Fra 1986 til 1996 var han landets præsident, efter at han havde tjent som både udenrigsminister, premierminister to gange og senest som medlem af Europa-Parlamentet.

Efter at Soares var trådt tilbage som præsident i 1996, da han havde siddet i to embedsperioder, var hans popularitet stadig tårnhøj. Han fortsatte med at spille en rolle som særlig rådgiver for regeringen helt frem til begyndelsen af 2015.

Hospitalet i Lissabon oplyser ikke den præcise dødsårsag. Men familien meddeler, at han aldrig helt kom sig over en sygdomsperiode i 2013. Efter sin kones død i juli 2015 blev hans helbred yderligere forværret.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.