Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portræt: Navnet er Fujimori – Keiko Fujimori

En benhård retspolitik gjorde Keiko Fujimori til favorit ved søndagens præsidentvalg i Peru, hvor mange fattige vælgere er ligeglade med mistanken om hvidvask af narkopenge og arvesynden fra faderen.

Keiko Fujimori retspolitik er ikke for tøsedrenge. Hun vil blandt andet bygge fængsler 4.000 meter oppe i Andesbjergene, hvor de kriminelle så skal sidde og tørre ind uden forbindelse til omverdenen. Foto: Janine Costa
Keiko Fujimori retspolitik er ikke for tøsedrenge. Hun vil blandt andet bygge fængsler 4.000 meter oppe i Andesbjergene, hvor de kriminelle så skal sidde og tørre ind uden forbindelse til omverdenen. Foto: Janine Costa

BARCELONA: Alle odds burde have været imod Keiko Fujimori ved søndagens præsidentvalg i Peru.

Hendes far, Alberto Fujimori, gjorde familiens efternavn kendt og berygtet over hele verden, da han som præsident i 1992 opløste parlamentet og tiltog sig diktatorisk magt. Han sidder i dag fængslet, dømt for folkemord i forbindelse med bestræbelserne på at »rydde op« i landet og for korruption.

Også Keikos nære medarbejder, Joaquín Ramírez Gamarra, risikerer at ende bag tremmer. Den nu tidligere generalsekretær i partiet Fuerza Popular er sigtet for at have finansieret hendes kampagne med hvidvaskede narkopenge.

Han valgte forleden at træde tilbage efter presseafsløringer af, at DEA deltager i efterforskningen – en oplysning, som det amerikanske politiagentur hverken vil be- eller afkræfte.

Mistanker af den kaliber ville sammen med fortidens (arve)synder – som Keiko aldrig har taget klar afstand fra – givetvis diskvalificere hende i de allerfleste andre lande med en vis demokratisk tradition. Men ikke i Peru.

Den 41-årige amerikanskuddannede politiker fik ved præsidentvalgets første runde i begyndelsen af april næsten dobbelt så mange stemmer som den liberale kandidat, Pedro Pablo Kuczynski. Og selv om en uhellig alliance mellem Fujimori-modstandere af alle politiske kulører de seneste uger har reduceret forspringet til et par procentpoint, var Keiko fortsat favorit ved weekendens anden og afgørende afstemningsrunde.

»Det er langt ude. Hvordan kan vi, der som et af de eneste lande i verden har retsforfulgt en diktator med alle demokratiske garantier, nu vælge hans datter som præsident,« spurgte forfatteren Jeremías Gamboa forleden i et interview med den spanske avis El País og forsøgte selv at give svaret.

Det handler ikke mindst, mener Gamboa, om en meget lang tradition for autoritære regimer. Først inkaerne, siden de spanske vicekonger og i nyere tid en endeløs række af militære kupmagere har alle styret Peru med hård hånd. En fasthed, som især mange af landets fattigste indbyggere savner.

Retspolitikken er ikke for de sarte

Perus flotte økonomiske resultater med en gennemsnitlig vækstrate på 3,5 pct. gennem de seneste fem år er ellers også kommet dem til gode i form af den afgående og venstrenationalistiske præsident Ollanta Humalas generøse socialpolitik.

Men samtidig er volden og berigelseskriminaliteten steget eksplosivt, og når det handler om at bekæmpe usikkerheden, udgør Fujimori-navnet for mange fattige peruanere en garanti.

»De er ligeglade med faren for korruption men til gengæld overbeviste om, at hvis faderen kunne befri os fra Den Lysende Sti (en blodtørstig maoistisk inspireret guerilla, som under Alberto Fujimori blev besejret med alle midler, red.), ja så vil datteren også være i stand til at gøre op med den aktuelle mangel på sikkerhed mange steder i landet,« kon­kluderer Jeremías Gamboa.

Keikos retspolitik er da heller ikke for tøsedrenge. Hun vil bygge fængsler 4.000 meter oppe i Andesbjergene, hvor de kriminelle så skal sidde og tørre ind uden forbindelse til omverdenen. Og dødsstraffen, der pt. kun gælder for terrorforbrydelser, skal udvides til også at omfatte blandt andet voldtægt af mindreårige.

Samtidig skal politifolk igen have lov til at dobbeltjobbe i private vagtfirmaer. Erfaringen viser ganske vist, at betjentene på den måde ofte ender med at arbejde for de samme forbrydere om natten, som skal sætte fast om dagen. Men forslaget er en stemmesluger blandt sikkerhedskorpsenes mange medlemmer.

Det samme gælder i forhold til den stærkt forurenende illegale minedrift, der beskæftiger op imod 100.000 mennesker, og som Keiko vil give frie tøjler, eller Perus voksende og i mange tilfælde ultrakonservative protestantiske trossamfund. Eksempelvis optræder hun gerne sammen med præsten Alberto Santana, der vil tvinge homoseksuelle i »hetero-terapi«, og som mener, at kvindens mødom er et guddommeligt garantibevis for manden.

Et besynderligt selskab for en politiker, der kan blive sit lands første kvindelige præsident, og som holder af at understrege, at det er hende, der »har bukserne på i kampen mod de kriminelle«.

Men alle kneb gælder, har Keiko lært af sin far, der i sin tid førte valgkamp i landdistrikterne kørende rundt på en traktor. Om det er nok til – mod alle odds og trods en broget alliance af modstandere – at bringe Fujimori-klanen tilbage til magten, vil vise sig, når stemmerne i løbet i dag er blevet talt op.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.