Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portræt: Han gør os ør i bolden

Cristiano Ronaldo er tre gange blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller. Med sine klubhold har han vundet alt – men aldrig en titel med sit portugisiske landshold. Søndag aften kan det ske.

Han bærer alle portugisernes drømme og håb på sine veltrænede skuldre: Cristiano Ronaldo synger i dén grad med på nationalsangen før EM-kvartfinalen mod Polen. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Han bærer alle portugisernes drømme og håb på sine veltrænede skuldre: Cristiano Ronaldo synger i dén grad med på nationalsangen før EM-kvartfinalen mod Polen. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Det siges, at Cristiano Ronaldo laver mellem 2.000 og 3.000 mavebøjninger om dagen. Før træning. Efter træning. Når han ser TV eller passer sin søn. Så laver hans søn også mavebøjninger.

På et billede fra Instagram står de begge med hvide håndklæder om livet og spænder deres mavemuskler, mens de for sjov kigger barsk ind i kameraet. På et andet poserer de ved en sandsæk iført boksehandsker.

Sønnen hedder Cristiano Ronaldo Junior og er lige fyldt seks år. Hans mor kender vi ikke. Måske gør Cristiano Ronaldo, men Junior gør næppe. Hvad vi ved, er, at Cristiano Ronaldo kort efter VM i Sydafrika i 2010 offentliggjorde, at han havde fået en søn. Ifølge rygterne har Cristiano Ronaldo betalt barnets mor i omegnen af 90 mio. kr. for at holde sig væk fra både ham og deres søn.

Har det noget med fodbold at gøre?

Ikke direkte, men den ualmindelige faderrolle, den dedikerede og tilsyneladende selvdisciplinerende opdragelse, deres samvær i træningslokaler, på fodboldbaner og i luksusbiler er med til at tegne billedet af en af verdens mest berømte fodboldspillere.

En fodboldspiller, der aldrig træner under fem timer om dagen, selv om holdkammeraterne går hjem efter halvanden eller to timer, og som jagter hver eneste mulige rekord med en stålsathed, verden ikke før har set iscenesat på nær samme måde.

113 mio. mennesker synes godt om Ronaldos Facebookside, 66 mio. følger ham på Instagram, og ingen bliver snydt for mavemuskler, velplejet hår og dyre rekvisitter.

I aften kan han hænge en guldmedalje om halsen. En af de få, han mangler. Som fodboldspiller kan man være nok så god uden at vinde noget, hvis ikke ens holdkammerater er noget værd, og uanset hvor meget han har vundet for Manchester United og Real Madrid, vil en af de titler, der ikke kan købes for penge, europa- og verdensmesterskaber, være den mest betydningsfulde af dem alle.

Måske er det den titel, der kan give ham titlen som verdens bedste spiller, og i den evige rivalisering med Lionel Messi vil en EM-titel stå i skarp kontrast til argentinerens stop på landsholdet, efter han havde brændt et straffe, og hans land havde tabt finalen i sydamerikanernes EM, Copa America.

»Min far var morsom, når han var fuld«

Nogle af historierne om hans opvækst i det dengang semirå Quinta Falcao-kvarter på atlanterhavsøen Madeira vil mange allerede kende. Der er den om navnet, som hans far, José Dinis Aveiro, fandt på, fordi han var fan af skuespilleren(!) Ronald Reagan. Der er den om, at faren nok var »tøjmand« for Cristianos første fodboldhold, Andorinha, men først og fremmest interesserede sig for alkohol og derfor aldrig kom rigtig tæt på sine børn.

»Min far var morsom, når han var fuld, men jeg lærte ham aldrig rigtig at kende fra hjertet. Jeg ved ikke, hvorfor han drak. Måske var han frustreret over sit liv. Jeg ønskede mig en anden far, en der var mere til stede og så, hvad jeg opnåede,« sagde en sjældent nærværende Cristiano Ronaldo i dokumentarfilmen »Ronaldo«, der havde premiere i foråret.

Og så er der historierne om, at familien voksede op i fattige kår, om at Christiano ikke gad lave lektier, og om at han græd, når han tabte i fodbold eller medspillerne ikke scorede på de chancer, han skabte for dem.

Den del af historien ligger ikke fjernt fra den voksne Cristiano Ronaldo, der nok kan virke glat og arrogant, men som aldrig har virket flov over at tudbrøle, hvis ikke en vigtig kamp endte, sådan som han havde håbet.

I fraværet af faren, der skulle dø af sit alkoholmisbrug, da Cristiano Ronaldo var 20 år, knyttede han sig tæt til sin mor. Da han som 12-årig var flyttet til Lissabon på fastlandet, var det hende, der kom over fra Madeira og boede hos ham for at dulme hans hjemve. Siden flyttede hun med til både Manchester og Madrid.

Mødet med Cristiano og mor

Det er nu, jeg selv kommer på banen. Jeg har mødt ham uden for kameraerne og besøgt hans mor, Dolores, i hendes hjem på Madeira. Han var afmålt, men venlig. Hun var sød og åben. Det var i 2007, inden hun havde givet sit første interview til nogen.

Vi mødtes i det yderste af de rækkehuse med terrasse og jacuzzi på taget, som Cristiano Ronaldo havde købt til sin mor og sine søstre hjemme på Madeira.

Hun viste stolt det rum frem, der var indrettet som fodboldstue med merchandise fra Manchester United, som han spillede i dengang, og pokaler og medaljer, som han havde taget med hjem til hende. Han havde lovet engang at vinde et Champions League-trofæ til hende med Real Madrid, fortalte hun.

Det gjorde Cristiano Ronaldo syv år senere som endnu et eksempel på, at han gør, hvad han sætter sig for. Han har talent, ja, men først og fremmest vilje til at blive bedre. Han gad ikke gå i skole og fik lidt af en foræring, da han efter at have kastet en stol efter sin lærer, der angiveligt havde opført sig respektløst over for ham, som 14-årig blev smidt ud af skolen. »Så koncentrér dig fuldt ud om din fodbold,« sagde hans mor. Det gjorde han så.

Når Ronaldo som kaptajn søndag aften fører sit hold på banen på Stade de France til finaleopgøret mod værtsnationen Frankrig, er det anden gang i karrieren, at han er i en EM-finale. Sidst var han kun 18 år og først lige begyndt. Dengang tabte Portugal på hjemmebane med 0-1 til Grækenland.

Nu er han 31, og enden begynder at tegne sig i fodboldhorisonten. Det er sidste chance for at fjerne kritikernes indvending om, at han jo aldrig har vundet noget med sit land, når de diskuterer, hvor han placerer sig i forhold til Pelé, Maradona og ikke mindst Messi i kampen om at være historiens bedste.

Den slags skal man ikke sige til Ronaldo.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.