Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pornostjerne i mystisk kovending om sex med Trump

Antallet kuriøse møgsager har, om end de er sande eller ej, været talrige for USA’s præsident. Mens nogle beskyldninger betræder det landsforræderiske, er andre i den mere slibrige genre – Sådan en af slagsen er sagen om Stormy Daniels.

»Jeg benægter ikke affæren, fordi jeg blev betalt for min tavshed, som det ellers er blevet skrevet i udenlandske tabloidmedier. Jeg benægter det, fordi det aldrig er sket,« står der i en meddelelse, som måske eller måske ikke er underskrevet af Stormy Daniels - En pornostjerne, der tidligere har hævdet, at have haft en affære med USA's præsident. Arkivfoto.
»Jeg benægter ikke affæren, fordi jeg blev betalt for min tavshed, som det ellers er blevet skrevet i udenlandske tabloidmedier. Jeg benægter det, fordi det aldrig er sket,« står der i en meddelelse, som måske eller måske ikke er underskrevet af Stormy Daniels - En pornostjerne, der tidligere har hævdet, at have haft en affære med USA's præsident. Arkivfoto.

Stormy Daniels havde en hemmelighed. Og i 2011 valgte hun at dele den med resten af verden uden at vide, at emnet ville blive stærkt kompromitterende for USA’s præsident syv år senere. Men nu trækker pornostjernen på opsigtsvækkende vis historien tilbage, som hun ellers i detaljer udpenslede til et tabloidmedie for syv år siden. Det skriver The Washington Post.

Sagen gik på, at hun og Donald Trump havde haft sex på Trumps hotelværelse, og at mødet skulle have været planlagt og istandsat af Donald Trump i det formål. Stormy Daniels, hvis borgerlige navn er Stephanie Clifford, var så sikker i sin sag, at hun fortalte mediet In Touch, at hun kunne beskrive Trumps kønsdele ned til mindste detalje.

Alt det skulle hun fortælle om, da hun tirsdag gæstede talkshowet Jimmy Kimmel Live, men få timer før interviewet udsendte pornostjernen en meddelelse, hvori der stod, at historien er løgn.

»Det forholder sig sådan, at hver part i den påståede affære benægter dens forekomst i 2006, 2011, 2016, 2017 og nu igen i 2018,« skriver hun i meddelelsen.

»Jeg benægter ikke affæren, fordi jeg blev betalt for min tavshed, som det ellers er blevet skrevet i udenlandske tabloidmedier. Jeg benægter det, fordi det aldrig er sket,« står der.

I artikler i blandt andre The Washington Post, har der i januar været fortalt, hvordan Stormy Daniels efter sigende blev betalt 130.000 dollars, svarende til ca. 779.000 kr. for at tie stille om sagen.

Meddelelsen gjorde unægteligt interviewet i talkshowet sværere for værten, Jimmy Kimmel. Stormy Daniels ville nu ikke svare på noget som helst. Heller ikke om hun var underlagt en tavshedsklausul på trods af, at hun insinuerede det. For meddelelsen var signeret med navnet »Stormy Daniels«, men som Jimmy Kimmel påpegede, var signaturen markant anderledes end tidligere versioner af pornostjernens autografer.

»Har du skrevet under på den meddelelse, der blev udgivet i dag,« spørger Jimmy Kimmel i interviewet.

»Det ved jeg ikke. Gjorde jeg?« svarer pornostjernen og siger:

»Det ligner ikke min signatur, gør det?«

Efterfølgende siger Stormy Daniels, at hun ikke ved, hvor meddelelsen kommer fra, kun at den kommer fra internettet.

Donald Trump har hele tiden benægtet affæren, som skulle være sket kun ét år efter, at han blev gift med sin nuværende kone, Melania Trump.

»Det her er gamle genbrugsartikler, som blev publiceret og på det kraftigste afvist før valget,« sagde en talsperson for Det Hvide Hus tidligere på året ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.