Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pornostjerne er ankommet til retsmøde om Trumps advokat

Amerikansk dommer skal afgøre om konfiskerede papirer kan bruges i en sag mod Trumps advokat Michael Cohen.

Stormy Daniels foran retten i New York City. Foto: REUTERS / Brendan Mcdermid / Ritzau Scanpix
Stormy Daniels foran retten i New York City. Foto: REUTERS / Brendan Mcdermid / Ritzau Scanpix

Donalds Trumps personlige advokat Michael Cohen er ankommet til retten i New York.

Her skal en føderal dommer mandag afgøre, hvordan konfiskeret materiale fra advokaten skal håndteres.

Materialet er indsamlet af FBI under en ransagning og tæller bankudtog, forretningspapirer, kommunikation med Trumps kampagnestab og information om betalinger til to kvinder i 2016, der siger, at de har haft affærer med Donald Trump, før han blev præsident.

Den ene af kvinderne er pornostjernen Stormy Daniels - med det rigtige navn Stephanie Clifford. Hun er også ankommet til retten for at overvære retsmødet.

Både advokater for Cohen og advokater for præsident Donald Trump har nedlagt påstand om, at de bør have lov til at se dokumenterne før anklagemyndigheden.

De mener, at dokumenterne er omfattet af tavshedspligten mellem advokater og deres klienter, og derfor ikke kan bruges i en sag.

Statsanklageren ønsker derimod, at dokumenterne overdrages til et hold af efterforskere, der ikke er relateret til sagen. De skal kunne fjerne dokumenter med følsomme oplysninger, der ikke er relevante for sagen.

Statsanklageren har også tidligere udtalt, at man søger beviser for kriminalitet, som primært har at gøre med Cohens egne forretninger - ikke hans virke som advokat.

Derfor mener de, at Cohens advokater forsinker efterforskningen.

Retsdokumenter, der tidligere er kommet frem, viser, at FBI har haft Michael Cohen i kikkerten i månedsvis.

Cohen har i mange år været præsidentens »problemknuser« og personlige advokat. Han har nægtet enhver form for urent trav.

Talsmand for Det Hvide Hus Sarah Huckabee Sanders har meddelt pressen, at hun ikke er sikker på, om Cohen fortsat er advokat for præsidenten.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.