Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Porno er uskadelig, uvoldelig – og feministisk«

En ny bog og en ny undersøgelse gør sagen klar: Porno er generelt uskadeligt, uvoldeligt og måske endda feministisk. Berlingske taler med en af verdens førende pornoforskere.

To canadiske forskere  har undersøgt sammenhængen mellem porno og sexisme blandt 24.000 amerikanske mænd og kvinder siden 1975, og de konstaterer tørt: »Den antipornografiske retorik om, at pornografi er verdens ende – den pågældende retorik er uden belæg.«
To canadiske forskere  har undersøgt sammenhængen mellem porno og sexisme blandt 24.000 amerikanske mænd og kvinder siden 1975, og de konstaterer tørt: »Den antipornografiske retorik om, at pornografi er verdens ende – den pågældende retorik er uden belæg.«

Constance Penley har set forandringerne fra podiet i sit auditiorium.

I begyndelsen gik de mandlige studerende udenfor, når klassen skulle studere bøssefilm, fordi de var bange for, at filmene skulle oute dem som homo- eller biseksuelle. Det gør de ikke længere. I begyndelsen protesterede pornomodstandere, de råbte tilråb og demonstrerede uden for universitetet, men det gør de heller ikke længere.

»Det hele er blevet meget … normalt,« siger den kendte feminist og filmforsker, der som den første professor i verden begyndte at under­vise i pornofilm som et seriøst studium og uden anden moral end at betragte porno som enhver anden genre.

Men det er i sig selv en alvorlig moral, for den tager luften ud af modstanden mod porno, for modstanden er udelukkende moralsk; der er ingen videnskabelig grund til at være imod porno, porno er godt, og porno er feminisme, siger Penley i et interview med Berlingske.

Og efter mere end 20 års pornounder­visning og ballade har hun guddødemig vundet.

»Kvindehad«

Det er altid nemmere at forstå tidernes skiften, når den slags sker umisforståeligt og synligt. Når fly flyver ind i højhuse i New York, og når flygtningene kommer marcherende op ad E45.

Men de fleste tidsskifter foregår ikke på den måde. De er som kommandosoldater i natten, og vi ser dem ikke, før end de giver os kniven for struben. »Det er en konstant kamp at se, hvad der foregår lige foran næsen på os,« som George Orwell i 1946 skrev. Denne artikel handler om sådan et tidsskift – om pornografi – og den handler om et af de mennesker, som har gjort mere end andre for at få tiderne til at skifte, Constance Penley.

Hun oplevede modvinden i 1990erne, da porno i de samtalende klasser var synonymt med kvindehad. »Pornografi er teori, voldtægt er praksis,« som feministen Robin Morgan sagde, og professorer som Gail Dines dominerede forskningen. »Porno er det mest koncise og skarpe udtryk for en kvindehadende ideologi … fordi det leverer budskabet til mændenes hjerner via deres penis,« som Dines bl.a. sagde.

Dines og andre førende feminister indgik i den periode en pudsig alliance med højre­religiøse og konservative politikere, de stiftede organisationer som Morality in Media og Stop Porn Culture, og både republikanske og demokratiske politikere støttede dem. Målet var at redde kvinder fra en skæbne i porno og at hindre adgangen til porno.

Det var dengang. Og i dag er anderledes.

Porno er et ikke-emne i den nuværende præsidentvalgkamp i USA, det har ikke været nævnt i TV-debatterne, antiporno-organisationerne er skygger af sig selv, præsident Obama har i al stilfærdighed lukket Justitsministeriets særlige pornopoliti, og i dag er de fleste forskere enige om, at porno gør mere godt end ondt. Aldrig i historien har så mange amerikanere set porno, og raten af voldtægt og seksualangreb har ikke været så lav siden 1960erne, som en professor forrige år forklarede i Scientific American. Og jo større adgang til internet-porno, desto lavere frekvens af sex-forbrydelser, sagde han.

I sin nye bog »The Pornography Industry« når lektor Shira Tarrant til samme konklusion. Det er ikke porno, som forårsager mandlig aggresion over for kvinder eller sexisme, siger hun. Faktisk tværtimod, skriver to canadiske forskere i seneste udgave af tidsskriftet Journal of Sex Research. De har undersøgt sammenhængen mellem porno og sexisme blandt 24.000 amerikanske mænd og kvinder siden 1975, og de fandt ingen skadeeffekt.

»Mandlige og kvindelige brugere af porno­grafi er betydelig mere villige end ikke-brugere til at acceptere kvinder i magtfulde positioner, kvinder på arbejdsmarkedet og kvinders ret til selv at bestemme over retten til abort,« skriver forskerne og konkluderer tørt:

»Den antipornografiske retorik om, at pornografi er verdens ende – den pågældende retorik er uden belæg.«

Viktorianere

Dermed er kampen mod porno slået hjem til sit rette element – moral, siger Constance Penley, som Berlingske har mødt på University of California i Santa Barbara.

»På et tidspunkt blev jeg opsøgt af en fremtrædende pornomodstander. Han havde kun hørt, at jeg var en professor, som forskede i pornografi, og han kendte ikke mine holdninger. Under vores samtale fortalte han, at porno for ham handlede om moral – han var præst og brød sig ikke om det – men det var umuligt at få folk til at gå imod porno af religiøse og moralske grunde. Derfor var han og de andre ledere nødt til at binde kampagnen op på videnskab. De skulle påvise, at porno var skadeligt og voldeligt, og at porno bevisligt gjorde mænd aggressive og kvinder underdanige. Hvis de kunne bevise, at porno var lige så farligt som cigaretter – hvis de kunne bevise, at porno slog ihjel – så havde de vundet.«

Og det var meningen med kampagnen mod de såkaldte snuff-pornofilm…?

»Ja, i 1990erne forsøge modstanderne at gøre snuff-film til det perfekte argument mod porno. »Snuff« var sex-film, hvor personer angivelig blev dræbt eller gjorde selvmord, og det var det ultimative bevis for, at porno var ondt, og filmene var overalt, sagde modstanderne. De satte alle kræfter ind på kampagnen, men snuff-filmene viste sig at være en myte. De eksisterede ikke, og det er i en nøddeskal problemet med hele antiporno-modstanderne. De forsøgte at camouflere det moralske element ved at binde kampagnen op på videnskabelige argumenter, men videnskaben var ikke med dem, og dermed kollapsede modstanden.«

Og dermed er der kun det moralske og religiøse argument tilbage?

»Ja – og det er også, hvad det hele tiden har handlet om. Feministiske modstandere hævdede, at porno var ødelæggende for kvinder og førte til diskrimination, men i bund og grund var de pågældende modstandere ikke anderledes end kvinderne i den seksuelle afholdenhedsbevægelse i forrige århundrede. Dengang prædikede vel­bjærgede kvinder også dydig moral over for de lavere klasser, de forsøgte at opdrage dem og tæmme dem, og det er, hvad de også gør nu,« siger Constance Penley.

Kondomkamp

Er der nogle gennemgående træk i reaktionerne hos dine studerende over de 20 år, hvor du har undervist i pornofilm?

»De kommer med resterne af en idé om, at pornofilm er voldelige, og de er overraskede over, hvor uvoldelige de fleste pornofilm i virkeligheden er, ikke mindst i forhold til den generelle vold i Hollywood. Mange er også overraskede over at se, hvordan kvinder ofte har magten i pornofilm. Ikke for ingenting er det den eneste industri i verden, hvor kvinder konsekvent får en højere løn end mænd, og det er også interessant, at kvindelige studerende dominerer diskussionen i mine timer, stik modsat hvad der er normen i akademia.«

Du har også beskrevet, hvordan du i din undervisning diskuterer pornofilm som feministiske og oprørske … hvad mener du med det?

»Helt tilbage fra de tidligste pornofilm er mænd ofte blevet ydmyget af kvinder i pornofilm, og de bliver ydmyget, hvor det virkelig gør ondt – på deres seksualitet og maskulinitet. Vi ser pornofilm med parodier på muskelfilm, hvor sex-symbolerne i virkeligheden viser sig at være bøsser, og vi ser også film, hvor mænd bliver hånet, fordi de ikke kan få den op og stå. Og hvis der er en handling, så er handlingen ofte, hvordan kvinder tager fusen på rige mænd, på magtmænd, politikere og finansmænd. Hvis man studerer porno som genre – og seriøst – er det påfaldende, hvordan de udtrykker et oprør mod status quo.«

Hele genren oplever en normalisering og afdramatisering, siger du, men betyder det, at krigen om porno er slut?

»Den overordnede krig om dagsordenen er slut; i 1990erne præsenterede New York Times porno som voldeligt og skadeligt. Punktum. Det gør ingen medier længere, for det er løgn. Men der er stadig i dækningen en elitær bias. Omtalen har altid en klassicistisk drejning, hvor journalisten lader omverdenen forstå, at han eller hun selv er for god til den slags – og »kids, don’t do it.««

Det andet problem er den lokale kamp. Modstanderne forsøger i stater og byer at indføre regler for porno, f.eks. forsøger de at få en folkeafstemning i Californien om, at mandlige pornoskuespillere skal bruge kondom. De pakker forslaget ind i videnskab og sundhedshensyn, men det er det gamle moralske korstog i ny emballage. Modstanderne bryder sig ikke om pornofilm, og hvis de ikke kan dræbe industrien gennem argumenter, kan de forsøge at kvæle den gennem restriktioner.

»Så porno har sejret i det store slag, men nu kommer alle småslagene for at undergrave sejren. Det er den gamle dagsorden, men en ny slagmark,« fastslår professoren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.