Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Populær fransk regeringschef med hjerte for Danmark er død

85-årige Michel Rocard døde lørdag på et hospital i Paris. Det bekræfter hans søn ifølge franske medier.

Tidligere premierminister Michel Rocard, som er død lørdag, kæmpede i sin politiske karriere for de mest udsatte i det franske samfund. Scanpix/-
Tidligere premierminister Michel Rocard, som er død lørdag, kæmpede i sin politiske karriere for de mest udsatte i det franske samfund. Scanpix/-

Paris. Den tidligere franske premierminister Michel Rocard er død. Han blev 85 år.

Rocard døde lørdag på et hospital i Paris. Det bekræfter hans søn over for det franske nyhedsbureau AFP ifølge BBC.

Den forhenværende socialistiske leder var regeringschef i tre år fra 1988 til 1991. Det var, mens Francois Mitterand var præsident i landet.

Rocard kæmpede i sin politiske karriere for de mest udsatte i det franske samfund.

Han fik blandt andet gennemført et begrænset velfærdsprogram, mens han var regeringschef under Mitterrand.

Selvom det var Mitterrand, der løb af med præsidenttitlen i 1981, var Rocard mere populær, da de to stormede frem med Socialistpartiet (PS) i midten af 1970'erne.

Rocard gik ikke i glemmebogen, da Mitterrand tog førstepladsen. Han havde flere ministerposter i begyndelsen af 1980'erne. Han blev premierminister i 1988, da Mitterrand blev genvalgt som præsident.

I næsten to årtier kæmpede Rocard og hans gruppe i Socialistpartiet - Les Rocardiens - for en moderne form for socialisme.

De søgte en større accept af markedsøkonomien og en mindre statslig kontrol. Men gruppen voksede aldrig fra sin minoritetsstatus.

Den franske foregangsmand fandt også inspiration i Danmark. Han mente, at Frankrig skulle skele til den danske beskæftigelsesmodel.

Han skrev et rosende forord til tidligere finansminister Mogens Lykketofts franske bog om netop "den danske model", der spænder et socialt sikkerhedsnet under arbejderne.

Michel Rocard blev senere medlem af Europaparlamentet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.