Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pompeo vil arbejde for flere sanktioner mod Rusland

Mike Pompeo, der ventes at blive USAs næste udenrigsminister, er klar til en skarpere kurs over for Rusland.

Mike Pompeo, der ventes at blive USAs næste udenrigsminister, er klar til en skarpere kurs over for Rusland.
Mike Pompeo, der ventes at blive USAs næste udenrigsminister, er klar til en skarpere kurs over for Rusland.

»Han bliver en stor udenrigsminister,« forudsagde USAs præsident, Donald Trump, på Twitter umiddelbart før høringen i Senatet af Mike Pompeo.

Han er nomineret til posten som USAs udenrigsminister, og høringen af ham i Senatets udenrigsudvalg finder sted sent torsdag eftermiddag og aften dansk tid.

Står det til den 54-årige Pompeo, skal udenrigsministeriet i Washington D.C. have en langt større rolle i amerikansk sikkerhedspolitik.

Der kan komme en mere kontant kurs over for Rusland, men han har ikke tænkt sig at gøre noget for at vælte regimet i Nordkorea.

»Mit forhold til præsident Trump skyldes én ting: Vi har demonstreret, at vi har værdi for ham i CIA. Så derfor stoler han på os,« siger Pompeo.

»Jeg agter at sikre, at udenrigsministeriet bliver lige så centralt for præsidentens politik og USA's nationale sikkerhed,« siger Pompeo.

Han blev direktør for efterretningstjenesten CIA den 23. januar 2017, men i marts fyrede Donald Trump Rex Tillerson fra udenrigsministerposten.

Går alt, som Trump og Pompeo ønsker det, fortsætter Pompeo sin karriere som udenrigsminister, men han skal lige igennem høringerne i Senatet, der også skal godkende ham.

Og derfor sidder han over for senatorerne i udenrigsudvalget.

Konkret siger han, at han aldrig har været fortaler for regimeændringer i Nordkorea, hvor diktatoren Kim Jong-un sidder med sit atomvåbenprogram.

»Jeg er heller ikke for regimeændringer nu,« siger han.

Det er planen, at Trump i maj skal mødes med Kim Jong-un.

Angående Rusland siger Mike Pompeo, at der »er mere arbejde at gøre«, når det gælder sanktioner mod Rusland. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ikke helt forstået beskeden endnu, mener Pompeo.

Pompeo siger også, at han vil arbejde for at »fikse«, som han kalder det, den iranske atomaftale. Trump har aldrig været begejstret for denne aftale.

Hvis Pompeo ikke kan ændre aftalen, vil han samarbejde med USA's allierede for at ændre den.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.