Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pompeo: USA ophæver først sanktioner efter atomnedrustning

Nordkorea slipper ikke for USAs sanktioner, før der er sket en komplet atomnedrustning, forsikrer Pompeo.

Udenrigsminister Mike Pompeo taler på en fælles pressekonference med Sydkoreas udenrigsminister Kang Kyung-wha og Japans udenrigsminister Taro Kono i Seol i Sydkorea.
Udenrigsminister Mike Pompeo taler på en fælles pressekonference med Sydkoreas udenrigsminister Kang Kyung-wha og Japans udenrigsminister Taro Kono i Seol i Sydkorea.

Sanktioner mod Nordkorea vil først blive ophævet efter en »komplet atomnedrustning« på Den Koreanske Halvø, siger USAs udenrigsminister, Mike Pompeo.

Udmeldingen kommer efter et møde i Sydkorea mellem topdiplomater fra USA, Sydkorea og Japan.

Her har de tre lande natten til torsdag dansk tid lovet hinanden, at de vil arbejde sammen for at sikre, at Nordkorea opgiver sit atomprogram.

Det sker to dage efter topmødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

»Vi vil opnå en atomnedrustning,« siger Pompeo side om side med udenrigsministrene fra Japan og Sydkorea.

»Først derefter vil sanktionerne blive ophævet,« understreger han.

Med sine udtalelser svarer Pompeo på en udtalelse fra Nordkorea, om at Trump og Kim Jong-un er blevet enige om en gradvis atomnedrustning.

Det blev fortolket som om, at USA ville give indrømmelser over for Nordkorea undervejs, til trods for at USA længe har insisteret på, at det ikke var tilfældet.

Ifølge Pompeo har Trump været "enormt tydelig" omkring i hvilken rækkefølge, USA vil lade tingene ske.

Ved tirsdagens topmøde underskrev Trump og Kim Jong-un en erklæring, hvor Nordkorea lover at arbejde for en atomvåbenfri koreansk halvø.

Trump sagde onsdag, da han landede i USA efter topmødet, at atomtruslen fra Nordkorea nu er fortid.

Kritikere peger dog på, at det er en meget løs aftale, Trump har indgået med Kim Jong-un.

Pompeo vil stå i spidsen for forhandlingerne med Nordkorea. Han forventer, at parterne vil genoptage deres forhandlinger i næste uge.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.